Hannah Arendts blik for sammenhængen mellem liberalisme og socialisme, og individualisme og kollektivisme gør hende til en attraktiv politisk læser efter murens fald. Efter min optik en af de mest interessante tænkere. Derfor er hendes værker en gave men skal samtidig læses med omhu.
Essensen i Arendts filosofi er hendes diskussion af de grundlæggende menneskelige konflikter. Hun fremhæver hvordan distinktionen mellem menneskets tre grundaktiviteter såsom arbejde, fremstilling og handling er gået tabt til fordel for menneskets dyrkelse af sig selv som et tilfredssøgende adfærdsvæsen. Her kaster hun et yderst interessant kritisk blik på vores udmøntning af frihed i dag. Vi anskuer frihed som en mulighed for at vælge velfærdsgoder, på samme måde som når vi handler i et supermarked. I vores iver på konstant at fjerne begrænsninger for frihed, er konsekvensen at vi i sidste ender som fremmedgjorte over verdenen.
Arendt mener at vi i dag har udviklet et utilstrækkeligt begreb om frihed. Vi forestiller os frihed som suverænitet, som en personlig autonomi. Men friheden kan ikke defineres som et individuelt privilegium, men kun som en intersubjektiv mulighed. Hun bruger her ordet fødtheden: mennesket fødes ind i fællesskaber, men vi individualiseres først ved at træde frem for andre. Arendt afviser at mennesket besidder en iboende essens. Selvom vi er i stand til at erkende, bestemme og definere de tings væsen, som vi omgiver os med, kan vi aldrig gøre det samme med os selv. Det vil svare til at vi hopper ud af vores egen skygge. Omvendt forklarer hun hvordan vilkårene for menneskets eksistens, livet selv, fødtheden, dødelighed, den materielle verden, fællesskabet og jorden aldrig vil give os et svar på hvem vi er, af den simple grund af ingen af disse vilkår er absolutte.
I ”Menneskets Vilkår” stiller Arendt spørgsmålet: Hvordan man kan realisere det moderne, selvstyrende og oplyste individ i et fællesskab? Hendes kritik af den politiske filosofi føres derfor tilbage til det antikke Grækenland, hvor læseren tages igennem antikkens demokratiske historie indtil nu.
Vi er betingede væsner, for alt hvad vi kommer i berøring med, bliver til vilkår for vores samtids eksistens!
Vi er rige, men vores rigdom er fattig!
Vi bestemmer selv, men vi er aldrig frie!
Skriv et svar