Man kan komme på mange rejser gennem livet både konkret og mentalt, og man kan stadig have sin drømmerejse til gode, men en dag kan man også blive lidt rejsetræt og foretrække at blive hjemme. Uden rejseomkostninger, rejsekuffert, rejsebrochurer og diverse rejsearrangører kan man nemlig foretage en ganske særlig rejse i hjemmet, og det er simpelthen en rejse i Dantes værker, og den er alle rejsepengene værd, for det er en vidunderlig bog med titlen Beatrice i Paradiset skrevet af Hanne Roer. Her er smukke billeder, dejlige beskrivelser også andet end rejsebeskrivelser og en sikker viden om Dante, så det eneste man mere kunne ønske sig var at møde ham og Beatrice live.
Fodnoter til Dante
Som filosof og idéhistoriker bliver man ganske særligt tiltrukket af Dantes enorme filosofiske viden og filosoffen Ermanno Bencivenga udtrykker det således:
Bencivenga går så vidt som til at kalde italiensk filosofi for fodnoter til Dante, eftersom Dante arbejder i det sprog, hvori filosofiens sandheder må træde frem. Det, og ikke formel filosofi, metafysik eller logik, er den italienske filosofis styrke, hævder Bencivenga. (s. 18).
Så når man næppe højere, og man begynder at forstå, hvorfor man har set Dante som en helt særlig forfatter med en masse eksistentielle pointer, hvilket i hvert tilfælde gik op for mig, da jeg læste bogen her. Det er ikke kunne tro og gode billeder på livet, men snart en platonisk hulelignelse såvel som en opstigning og udblik til ideernes verden, som man bliver vidne til, når man læser Dante. Snart vil jeg også blive vidne til, hvad Thorvaldsen og Statens Museum for kunst i København gemmer af fornemme billeder på såvel Dantes opstigning som Beatrices sympatiske ledsagelse til de allersmukkeste og helligste steder i Dantes univers, fordi jeg inspireret af bogens billedmateriale nu har planlagt ja simpelthen en rejse til København i Dantes fodspor.
Man kommer snart til at tænke på en anden filosofisk formidler ved navn Jostein Gaarder, der også har en kvinde i førertrøjen, hvilket er Sofie, men en endnu bedre bog fra hans side er I et spejl, i en gåde, og netop det udtryk bliver behandlet af Hanne Roer, der forklarer, at det er Augustin, der henviser til Paulus’ 1. Korinterbrev, hvor der står: gennem et spejl og i en gåde. Hvorfor man med Dante forstår, at ikke kun filosofien har sine huler og skygger, men også i teologien er der spejlinger og gåder, som skal gennemgås og forstås, og det vil i en middelalderlig optik siger, at man på jorden må regne med, at tingene ofte betyder noget andet, end det man umiddelbart ser, hvilket er det gådefulde. Mens man, hvis man gør Paulus’ citat færdig får at vide, at da skal vi se ansigt til ansigt, altså efter spejlet og gåden, og det er Guds mening, som man kan forsøge at rekonstruere ud fra de spejlbilleder og gåder, som verdens fænomener byder på. Ellers har Dante en smuk oversættelse af ordet filosofi, der jo faktisk betyder kærlighed til visdom, men som Dante oversætter med kærlig brug af visdommen, og derfor må man se hans dybsindige overvejelser som en selvstændig form for filosofi, der udspiller sig i feltet mellem litteratur og teori, som det fremgår af bogen. Vi møder en såkaldt kunstnerisk prosa med filosofisk indhold, og så kan man vel næppe forlange mere, for skulle nogle mene, at filosofi er kedelig og tør, så er det blot at læse Dante.
Den uundværlige kvinde
Beatrice er den uundværlige kvinde for Gud og alle helgener i himlen, og for mig er bogen om Beatrice og Dante blevet den uundværlige bog i universet om Dante, hans tænkning og digtning, så skulle nogen være i tvivl, så er min klare anbefaling, at man anskaffer sig den fine bog. Man kan nyde billederne, lade sig inspirere til at se dem, hvor de er malet og tillige de steder, som de afspejler, og så kan man læse om Dantes digtning, for igen at lade sig inspirere til at læse ham selv fra enden til anden om ikke på en gang, men så med denne bog som guide lidt efter lidt.
Skriv et svar