• Forfattere
    • H.C. Andersen
    • Astrid Lindgren
    • Tove Jansson
    • Søren Kierkegaard
    • Lise Nørgaard
    • Leif Davidsen
    • Tove Ditlevsen
    • Karen Blixen
    • Dan Turèll
    • Agatha Christie
    • Sara Blædel
    • Glenn Bech
    • Kim Fupz Aakeson
    • Alberte Winding
    • Henrik Nordbrandt
    • Søren Mørch
    • Leonora Christina Skov
    • Hanne-Vibeke Holst
    • Katrine Engberg
    • Jesper Wung-Sung
    • Svend Brinkmann
    • Ritt Bjerregaard
    • Hella Joof
  • Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Historie / Heather Morris – Cilkas rejse

Heather Morris – Cilkas rejse

Anmeldelse af Heidi Holmetoft Hansen skrevet 13/07-2020

Udgivet d. 20/06 2020 ved Forlaget Aronsen.
Det er fortsættelsen til Tatovøren fra Auschwitz og er baseret på den hjerteskærende sande historie om Cilka.

Heather Morris - Cilkas rejse
Heather Morris – Cilkas rejse

Baggrund :

Heather Morris er født og opvokset i New Zealand, men er i dag bosat i Australien.
Sideløbende med sin ansættelse ved et stort hospital i Melbourne, skrev hun i flere år manuskripter. Ét af dem blev udvalgt af en Oscar-belønnet manuskriptforfatter i USA.

I 2003 blev Heather Morris præsenteret for den slovakiske holocaustoverlever Lale Sokolov, som var tatovøri Auschwitz. Gennem talrige interviews udformede hun Lales historie om sine oplevelser i Auschwitz. Oprindeligt var der tale om som et filmmanuskript, som opnåede høje placeringer i internationale konkurrencer. Til sidst skrev hun dog manuskriptet om til sin debutroman, Tatovøren fra Auschwitz. Bogen udkom på dansk i 2019.

I juni 2020 udkom Cilkas rejse også på dansk. Det er fortsættelsen til Tatovøren fra Auschwitz og tager udgangspunkt i den 16-årige Cilkas tid i Auschwitz samt hendes efterfølgende deportation til en fangelejr i Sibirien. Bogen kan sagtens stå alene.

Resumé:

“Hun var den mest modige person, jeg nogensinde havde mødt”
– Lale Sokolov, Tatovøren fra Auschwitz

 

I tatovøren fra Auschwitz møder vi (qua Lale Sokolovs erindringer) den unge pige Cilka Klein, der som 16-årig ankommer til koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau.
Med sit lange smukke hår bliver hun hurtigt bemærket af kommandanten for Birkanau, SS-Obersturmführer Schwarzhuber. Snart fjernes hun fra de andre kvindelige fanger.
Cilka bliver tvunget til at lede en lille kvindeafdeling i lejren, det sidste stop før lastbilerne henter dem og fragter dem til gaskamrenes sikre død.
Sideløbende med tvinges hun til at fungere som sexslave for Obersturmführer Schwarzhuber.

Størstedelen af bogen omhandler dog tiden efter anden verdenskrig og lejrenes befrielse. For Cilka stopper rædslerne nemlig ikke hér. Hun fængsles af russerne og dømmes som kollaboratør, idet hendes position i barakken og under kommandanten vurderes som værende frivilligt. Hun beskyldes for at have været Schwarzhubers elskerinde og en velvillig aktør i udryddelsen af jødiske kvinder. Cilka møder ingen forståelse for den svære situation, som hun befandt sig i, hvor lejrens fanger enten indordene sig uhyrlighederne eller selv blev dræbt.

Cilka sendes til en øde, brutal fangelejr i Sibirien kendt som Vorkuta gulag beliggende nord for Polarcirklen. Her skal hun aftjene en straf på 15 år med tvangsarbejde. Hun står nu overfor nye uhyrligheder….og ganske velkendte pinsler. Hver dag er en kamp for at overleve.
Via sine sprogfærdigheder, omstillingsparathed og lærevillighed, bliver hun hurtigt sat i arbejde med sygepleje på lejrens hospital.
Sygeplejen bliver Cilkas kald, hendes måde at råde bod på de uhyrligheder, hun ufrivilligt deltog “det andet sted”.

Da Cilka møder en budbringer med mørkebrune øjne, genfinder hun til sin egen overraskelse evnen til at elske og nære håb for fremtiden.

Vurdering:

Heather Morris har endnu en gang skabt en smuk fortælling om den menneskelige vilje til overlevelse i et forrået miljø, som danser kinddans med døden.
Det er en stærk fortælling om den menneskelige psyke, om venskaber og kærlighed på de mest uventede steder.

Skrivestilen og sproget er som vi kender den fra Heather Morris´pen: let og flydende med sans for personbeskrivelser.

Meget tidligt males et trøstesløst scenarie, hvor Cilka kommer fra asken ind i ilden, fra den ene uhyrlighed til den næste. Det virker uretfærdig og modløst.
Alligevel formår Heather Morris at vende stemningen. Det bliver i høj grad en fortælling om håb, at genfinde glæden ved de små ting som fx venskab, og ikke mindst at finde kærlighed og forelskelse i sit hjerte og i sin omverden.

Romanen fanger mig på mange måder mere end Tatovøren fra Auschwitz, måske fordi Heather Morris har tilladt sig endnu større frihed i fortællingen, da hun ikke har været bundet op af en personlig overlevering af minder.

Ligesom Tatovøren fra Auschwitz har også denne roman mødt modstand fra flere sider, blandt andet fra Auschwitz Memorial Research Center.

Romanen er, trods denne kritik af autentitet og faktuelle omstændigheder, en fantastisk fortælling om én kvindes kampgejst og overlevelsesvilje.
Det er en historie om at finde håb og kærlighed midt i fortvivlelsen. Om overlevelse for enhver pris og evnen til at bevare sin medmenneskelighed i et brutalt miljø, hvor liv ikke regnes for værdig.

Romanen har allerede høstet mange stjerner og får 5 mere fra mig!

Find bogen her

Bedømmelse af bog
Anmelder
Heidi Holmetoft Hansen
Dato
2020-07-13
Titel på bog
Heather Morris - Cilkas rejse
Antal stjerner ud af 5
51star1star1star1star1star
Product Name
Cilkas rejse

Kategori: Historie, Skønlitteratur Relaterede emner: cilkas rejse, forlaget aronsen, gulaglejren, Heather Morris, sibirien

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Plusbog
Saxo
Gucca
Tales
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

anden verdenskrig Aronsen biografi Brændpunkt børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk Eventyr Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Noveller novellesamling Roman Romantik Selvbiografi sex Silhuet skønlitteratur spænding spændingsbog Teenager Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog

Genrer

  • Biografier & memoirer (66)
  • Bøger på engelsk (27)
  • Børn & teenagere (158)
  • Computere & internet (11)
  • Digte (32)
  • Div (29)
  • Erhverv & personlig økonomi (3)
  • Erotik (16)
  • Fagbøger (58)
  • Fakta (15)
  • Filosofi (27)
  • Forfatter (6)
  • Håndarbejde (9)
  • Håndbøger (29)
  • Historie (26)
  • Humor (28)
  • Iværksætteri (10)
  • Kogebøger, mad & vin (14)
  • Krimi & spænding (175)
  • Kunst & underholdning (16)
  • Livsstil & hjem (16)
  • Marketing (7)
  • Noveller (12)
  • Opdragelse (2)
  • Politik & aktuelle begivenheder (10)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (12)
  • Rejser & eventyr (10)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (49)
  • Samfund og historie (44)
  • Sci-fi & fantasy (80)
  • Skønlitteratur (273)
  • Sport & udendørsliv (3)
  • Sundhed, sind & krop (33)
  • Tegneserier & grafiske romaner (7)
  • Videnskab & natur (1)

Copyright © · Din Boganmelder