Mikroskopisk er en forunderlig lille bog, der trods sin størrelse rummer en stor dybde. Bogen består af en række korte fortællinger på maksimum 100 ord, og hver og en af dem tager læseren med ind i en anden verden.
I sagens natur er det begrænset, hvor meget man som læser får at vide om de forskellige verdener, men der er nok ”kød på,” til at ens egen fantasi kan gøre resten. I starten tænkte jeg flere gange ”aiii, jeg vil vide mere”, når en historie sluttede, men da jeg havde vænnet mig til formen, sprang min fantasi villigt til og videreførte historierne.
Historierne spænder vidt, og der er både glæde, frygt, vrede, sorg og undren i de mange handlinger. Man kommer ud i sit indres yderste afkroge i alle retninger, og jeg er sikker på, at alle vil kunne finde en eller flere historier, de vil kunne relatere sig til. Det hjælper også, at fortællerne næsten ikke beskrives, så man har nemt ved at sætte sig i fortællernes sted.
Ikke alle historierne har fysiske omgivelser, men dem der har spænder over alt fra en benzinstation til et storcenter, en markvej, et kontor og en elevator. Det er helt normale hverdagsomgivelser, hvilket gør det nemt at forholde sig til.
Som altid, når man læser mange historier, er der nogle, der taler mere til en end andre. Mine favoritter var ”Substitut”, hvor fortælleren har brug for en vikar i sit liv og ”Sådan er det bare”, hvor fortælleren ikke ser sig selv som langsom, men de andre som for hurtige.
Jeg læste Mikroskopisk over flere dage, så de enkelte historie kunne få lov til at lagre sig, inden nye kom til. Det gav mange gode timer ud over selve læsetiden.
Mikroskopisk er en lille perle af en bog, der både underholder og giver stof til eftertanke.
Skriv et svar