Nordpå handler om Mariam, der er en teenagepige på flugt fra Syrien, og om Thomas, der er en dansk journalist med rod i privatlivet. På den ene side følger vi Mariams færd fra det græske øhav og nordpå gennem Europa, og på den anden følger vi Thomas’ liv i Danmark og hans rejse til Grækenland. De to hovedpersoner kommer skiftevis til orde, og omend de to parallelle historier kun krydser hinanden kort, bliver de på en eller anden finurlig måde til én samlet fortælling.
Sproget er nuanceret og skønt at læse. Jeg var især betaget af beskrivelserne af, hvordan karaktererne følte, og hvad de gjorde med deres oplevelser indeni sig selv. De to hovedpersoner er vidt forskellige, men fælles for dem begge er, at de er psykisk pressede. Jeg fik et tydeligt indblik i det kaos og rod, der kan være inde i et menneskes hjerne, og forståelse for mange af de forsvarsmekanismer, samme hjerne kan mobilisere. De to hovedpersoner er som nævnt meget forskellige, men de har tilstrækkelig mange fællestræk til, og jeg følte en forbundethed mellem dem som mennesker. Den eneste lille kommentar, jeg har, er, at jeg nogle gange oplevede teenagepigen som lidt for vidende og velovervejet.
Et centralt tema i bogen er vores liv i Danmark sat overfor livet som flytning fra en krigszone. Jeg synes, at emnet blev behandlet på en nuanceret måde, hvor der var plads til og forståelse for begge virkeligheder. Der er ingen tvivl om, hvor forfatterens sympatier ligger i forhold til flygtninge, men jeg synes ikke, at bogen blev moraliserende. Måske fordi jeg er enig med forfatteren. Uagtet ens holdning er det åbenlyst, at der ligger grundig research bag bogen, og alle de forskellige steder og situationer beskrives levende og troværdigt.
Et andet emne er bogen er ’mænd der går ned med flaget’. Dette er et relevant og vigtigt emne, som fortjener opmærksomhed. Jeg synes, den håbløshed og magtesløshed, som mændene oplever, beskrives med dybde og følelse og ditto den umulige situation, man står i som pårørende, der gerne vil hjælpe.
Bogen handler om tunge emner, men den indeholder også en spændende og underholdende historie, som kan læses for fornøjelsens skyld. Jeg synes måske, at historien var lidt langsom i starten, og ligesom jeg tænkte, at nu måtte der gerne komme lidt mere action, skete der noget mærkeligt. Handlingen tog ikke mere fart, men alligevel forsvandt de sidste 80 sider med lynets hast. Jeg ved egentlig ikke, hvad der skete, men hvad det end var, så virkede det.
Nordpå henvender sig nok mest til læsere, der har en interesse i flygtningeområdet, men kan sagtens læses af alle, der kan lide en god og velskrevet historie.
Skriv et svar