Resume
Harry Dresden bliver endnu engang engageret af Murphy fra Chicagos politi. Denne gang drejer det sig om et ufatteligt lemlæstet lig. Der er blod overalt. Og mit i blodet er et potespor. Endnu engang bliver Harry trukket ind i noget, som er svært at komme ud af. Det er svært når tingene bare sker rundt om ham. Han prøver at opretholde sit venskab med Murphy men det er svært så længe han er nødt til at have hemmeligheder for hende. Hvor meget kan han egentlig fortælle hende uden at det går ud over hende. Endnu engang er det en kamp på liv og død for Harry, spørgsmålet er om det kun er en kamp for ham eller om andre bliver involveret.
Min mening
Endnu engang har Jim Butcher nailet den. Endnu en fantastisk fortælling om Harry Dresden og hans univers. Det er en gribende fortælling om Harry og hans dilemmaer. Det er ikke altid nemt at være troldmand og være underlagt reglerne i den magiske verden.
Jim Butchers måde at kombinere den magiske verden med den normale verden er helt exceptionel god. Han er virkelig en dygtig forfatter. Hans fortælling bliver så levendegjort at hans måde at skrive på. Filmen kører inde i hovedet næsten fra side et af. Jeg kan levende forestille mig Harry Dresden og hans verden når jeg læser bogen. Af og til sidder man rent faktisk og hepper på ham, gerne midt i hans slåskampe. Det er så fantastisk at have sådan en bog i hånden.
Jeg kan kun glæde mig til at Jim Butcher kommer med den næste fortælling om Harry Dresden. Der mangler lidt en afslutning på fortællingen om ham og Murphy, hvis der da er en afslutning.
Endnu engang kan jeg på det varmeste anbefale Jim Butchers fortælling om Harry Dresden. Læs den, den er det værd.
Skriv et svar