Baggrund:
“Tidens blandede anskuelser” er en digtsamling skrevet af Hellena Peterson. Peterson har skrevet digte i mange år, men blev anbefalet af en ven, at udgive hendes digte, og det har hun hermed gjort med hendes debut “Tidens blandende anskuelser”.
Vurdering:
Digtsamlingen handler om rigtig mange ting, noget af det mest tydelige er, samfundet og hvordan krænkelseskulturen har udviklet sig, samt børn med diagnoser og ensomhed. Udover det bliver der også nævnt coronavirus. En utrolig smuk digtsamling med et helt fantastisk sprog. I starten var jeg dog lidt forvirret, fordi der var så mange forskellige digte og så mange forskellige emner, men man fangede det hen af vejen.
Det er nogle skræmmende gode anskuelser, rammer spot on på så mange punkter og sætter virkelig ting i perspektiv.
“Folkefærd skifter deres ham og som kamæleon forandres al tid til stilstand af blandede bolsjer. Vi oversvømmes med og tvinges til, at begribe eller ikke, at gribe tilstandenes ubegribelighed. I går var vi dem, men i dag er de os, sammen er vi de andre. Uadskillelige eksistenser”
Et digt fra samlingen og et af mine yndlings. Hendes sprog er så indviklet og alligevel så simpelt, og det er en af de mest fornemme opgaver i et digt, at man kan få det til at lyde som noget meget komplekst, men at det i virkeligheden giver god mening.
Generelt er det nogle interessante vinkler og man får sat hovedet på prøve, hvilket jeg ser som et kæmpe plus.
En kæmpe anbefaling til alle – også dem som normalt ikke læser digte, som jeg selv.
Kære Rikke.
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde, jeg er tårevældet over din smukke anmeldelse. Jeg havde aldrig troet på noget så fint. Tusind tak og hvor er jeg glad for, at jeg alligevel turde udgive bogen.
Bedste hilsner og tak
Hellena Petersen.