Forlagsbeskrivelse:
Hvad skal man med international succes, millioner på kontoen og et gudsbenådet musisk talent, når nætterne er søvnløse, og dagene er en evig søgen efter glemsel?
Rockbandet South Banes forsanger John Monro har det hele. På overfladen. Indeni er det hele ved at krakelere. Han drikker dagene i studiet væk, har sex med tilfældige kvinder, der accepterer hans regelsæt, og skændes og slås med de andre bandmedlemmer.
Da danske Heidi tager til Austin, Texas, for at blive personlig assistent for bandet, bliver det også starten på en rejse for John. For hun vækker noget i ham. Hun bliver hans livline midt i kaosset. Men en hændelse fra Johns fortid truer med at indhente ham og ødelægge alt.
Sydens forbandelse er en new adult-roman fuld af intriger, kærlighed og sex – lige til grænsen.
Jeg elsker Johns stemme, men han godt nok bramfrit nogle gange.
Jeg har glædet mig rigtig meget til at skulle læse denne her bog ”Sydens forbandelse” skrevet af Henriette Vesterbak. Lige siden hun offentliggjorde, at hun vil skrive bogen, har jeg ventet på den. Og nu er den så udkommet her 10 oktober 2020.
John har fået sin egen stemme i bogen. Det er hans version af 14 dage i Austin. Jeg slugte bogen råt og på få dage. Jeg var fanget fra start til slut. Dog krummede jeg godt lige tæer et par gange, men det var nok fordi John var lidt for meget bramfrit. Enten så elsker eller hader man ham.
Henriette Vesterbak har gjort et rigtig godt stykke arbejde med bogen og den hænger fint sammen, og vi ved nøjagtigt hvor vi befinder os henne. Der er stadig lidt nyt i bogen, men det er fordi vi hører om Johns færden. Jeg fik faktisk et bedre billede af ham, nu hvor jeg ved, hvorfor han er, som han er.
Du vil sagtens kunne læse bogen ”Sydens forbandelse” som selvstændig, men vil helt klart anbefale at læse 14 dage i Austin for at få Heidis side også. Henriette har også skrevet uofficielt din, som er efterfølgeren til 14 dage i Austin.
Jeg vil gerne anbefale Henriette Vesterbaks bøger, for de er virkelig iøjnefaldende, fængende og vanedannende.
Jeg giver hermed 5 uf 5 mulige stjerner
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren selv
Skriv et svar