Resume
Heather Morris skriver om hvordan hun fik skrevet bøgerne “Tatovøren fra Auswitz” og “Cilkas rejse”. Hun fortæller om vigtigheden af at kunne lytte når ældre mennesker fortæller deres historie. Det er ikke altid uden omkostninger at skulle skrive en andens historie. Især ikke disse som er så grufulde og uvirkelige. Heather blev nødt til at åbne sig for at få Lale til at fortælle sin historie. Han havde svært ved at åbne helt op og fortælle om alt det han havde oplevet. Det var først efter at han havde mødt hendes familie og hørt noget om hende at han begyndte rigtigt at åbne op. Dog er der stadig noget han har taget med sig i graven. Noget han simpelthen ikke kunne fortælle om, da det har været for grufuldt.
Bogen fortæller om det vigtige i at vi lærer fra ældre menneskers historie. Der er nogen ting i denne verden som ikke må gentage sig.
Min Mening
Når man vil skrive en anden persons historie så er det bare at lytte og så skrive. Meeeeen sådan er verden ikke helt. Måden Heather beskriver hvor meget der følger med når man skal have en andens historie ned på papir. Det er sjældent at historien bliver fortalt fra A til B. Det kommer i brudstykker og gerne i flere omgange. Det at åbne helt op om hvad der er foregået i ens liv kan være grænseoverskridende og svært. Det kræver tillid. Den tillid kan være svær at opbygge hvis kemien mellem personerne ikke er der. Det har ikke kun omkostninger for den som fortæller men også for den som lytter. Måden Heather får hele dette beskrevet er fantastisk. Jeg fik virkelig et indblik i hvor svært det trods alt er at skrive disse bøger. Det kræver tålmodighed og masser af hårdt arbejde. Og ikke mindst kræver det også støtte fra ens nærmeste.
Jeg kan til hver en tid anbefale bogen og også at man læser “Tatovøren fra Auswitz” og “Cilkas rejse”. Det er tre fantastiske bøger. God læselyst.
Skriv et svar