Suveræn roman om den komplekse rolle som mor, kone, elsker og veninde.
Kvinder i dag har mange roller som de gerne skal udfylde til perfektion. I denne roman møder vi to af dem.
Vigdís, som er i slutningen af fyrrene, står ved en skillevej. Efter toogtyve års ægteskab overvejer hun at forlade hendes mand. Han er hverken voldelig eller psykopat, men han keder hende.
Omvendt, så har de børn sammen. Kan man så overhovedet lade sig skille? Hvornår er tiden rigtig? – Når ungerne har smidt bleen? når de er taget på efterskole? eller flyttet hjemmefra?
” Den weekend Rune tog ungerne med til Bergen, og Vigdís pakkede de vigtigste af sine ting, havde hun sat sig ved bordet i køkkenet og skrevet et brev til sig selv.
Et skilsmissebrev. “
Vi møder også kvinden Linn. Linn er i slutningen af trediverne og mærker virkelig, hvad det vil sige at kroppen ældes og forandres. Mændene vender sig ikke længere efter hende.
Linn står tilbage med en følelse af at mangle noget, selvom hun har den perfekte mand og den perfekte datter. Hendes utilfredshed smitter af på familien og ikke mindst parforholdet.
“Hvad er der? Siger Linn.
Han svarer ikke, ryster kluden over vasken, hænger den på hanen.
Niklas?
Jeg ved ikke, siger han, gnider sig over øjenbrynene.
Han bliver stående stille et øjeblik, så sætter han pegefingeren mod et punkt på køkkenbordet, skubber fingeren frem og tilbage over furet i træværket, ser stadig ikke på hende.
Nogle gange, siger han, – jeg tænker bare… er det her en joke, ligesom.
(…)
Hvad? siger Linn.
Os, siger Niklas, – det her.
De to kvinder kender ikke hinanden, men mødes som romanen udvikler sig.
En humoristisk, men også alvorlig, roman om at skulle indfinde sig i mange roller som kvinde.
Om at have det hele, men alligevel føle sig forkert og alene.
Om samliv, utroskab, seksualitet, modning og kriser.
Bogen er specielt egnet til:
– kvinder i livskrise
– kvinder der er blevet skilt eller overvejer at forlade deres samlever
– kvinder, som bare ønsker at læse en roman, som kan få dem til at grine, krumme tæer og reflektere over deres egen tilværelse.
Skriv et svar