Den store fortælling er død, siger postmodernisterne. Det moderne, individuelle menneske ser ikke sig selv i en historisk, kulturel, politisk og/eller religiøs ramme, men skaber sit eget liv og sin egen fortælling. Den store fortælling er ikke længere en lise og en kim til selvforståelse og identitet. Den er en spændetrøje og et åg, der forhindrer selvudvikling og autenticitet. Den store fortælling er blevet uaktuel. Jakob Brønnum tager Den store fortælling under kærlig behandling. Hvordan ser den ud, hvilken indflydelse har den, og er det sandt, at den ikke har betydning længere? Bogen kommer omkring en række klassiske og moderne fortællere som Dostojevskij, Thomas Mann, Borges, Saramago, Tolkien, Svend Aage Madsen, Kafka, Nietzsche, Camus og Hans Kirk. Gennem bogens korte genfortællinger føres vi gennem Den store fortælling til belysning af, hvordan den spejler sig i vores tilværelse og livsforståelse.

Et produktivt forfatterskab
”Gensyn med den store fortælling” skrevet af Jakob Brønnum er mit første bekendtskab med forfatteren på trods af hans store forfatterskab. Jakob Brønnum har været utrolig produktiv siden 1988. Man skal ikke forvente at dette er let litteratur. På trods af at bogen kun består af 170 sider så er det litteratur der krævede min fulde opmærksomhed og koncentration.
”Gensyn med den store fortælling” er delt op i 2 dele. 1. del omhandler den ydre fortælling og 2. del. Omhandler, selvfølgelig får man lyst til at sige, den indre fortælling.
”Gensyn med den store fortælling” er en meget gennemgribende analysering af de store fortællinger helt til bage til den helt store fortælling: biblen og såmænd endnu længere tilbage.
Det der senere blev til de store romaner fra 1800-tallet, udkom først som serier i tidsskrifter. Men den første store fortælling var vel den kristne fortælling.
Er fortællingen om vores liv noget vi selv konstruerer og ikke kan fortælle nogen om eftersom alle andre kun lytter efter, hvornår vi er færdige så de kan fortælle deres egen fortælling. Ja så bliver hvert menneskes ensomhed meget åbenbar.
I den bibelske syndfaldsberetning kommer skammen og døden ind i verden samtidig gennem den mytologiske fortælling om syndefaldet.
Den russiske forfatter Leo Tolstoj har skrevet Kortromanen ”Ivan Iljitjs død” fra 1886, som forgriber det moderne menneskes tab af den store fortælling på en overraskende og underspillet måde. Tolstojs tanke var at menneskets sjæl lever videre når kroppen er ophørt med at fungere.
Odysseen har ligesom Iliaden det grundlæggende tema der fortæller om den særlige livsform datidens mennesker havde. En livsform meget forskellig fra nutidens livsformer.
Bogens index
Der er eksempler på forskellige former for idioti i litteraturen.
Om Jesusskikkelsen. Man kan sige med sikkerhed at der har levet en person der blev henrettet. Men om det faktisk var Jesus, det kan man ikke sige med sikkerhed.
”Gensyn med den store fortælling” kommer i det hele taget meget rundt om bibelfortællingen.
Bagerst i ”Den store fortælling” findes et index hvor man hurtigt kan få et overblik hvis man vil se hvad Jakob Brønnum har skrevet i bogen om et specifikt emne. Følgende er eksempler fra bogens Index:
Agamemnon: Fortællingen fra Iliaden. Fortællingen rummer ikke én men flere helte, Akilleus, Agamemnon, Hektor og Paris, der måske nok er noget af en antihelt.
Ingmar Bergman: Både Ingmar Bergman (1918-2007) og den japanske mesterinstruktør Akira Kurosawa (1910-1998) bruger inspiration fra Carl h. Dreyers indledende filmscene (Ordet)mange gange i deres arbejde.
Computerspil: Den mytiske oprindelse er gennem fantasy-genren trådt frem igen i et virvar af fortællinger, nemlig i computerspil, tv-serier, rollespil, komplekse brætspil og i et vist omfang i bøger.
Litteratur der kræver koncentration
”Gensyn med den store fortælling” skrevet af Jakob Brønnum er absolut anbefalelsesværdig litteratur hvis man ønsker at komme lidt ind under huden på de store fortællinger. Det er på ingen måde let litteratur men yderst interessant. Bogen indeholder virkelig mange gode eksempler på gamle og lidt nyere store fortællinger, der fint illustrerer forfatterens tanker bag bogen. Ind imellem krydret med lidt vovelige argumenter.





Skriv et svar