“Den Store Flytte-Hjemmefra-Bog” er en håndbog til alle unge mennesker der flytter hjemmefra, for første gang. Den kan både bruges som opslagsværk; Hvordan afkalker man? Hvad er boligsikring? Hvordan fjerner man neglelak pletter? Men hvis man er grundig kan man også vælge at læse bogen fra ende til anden.
Personligt har jeg NÆSTEN læst den fra ende til anden – Der var nogle passager jeg sprang over, da jeg ikke syntes jeg manglede viden på pågældende område, men ellers har jeg altså næsten læst den helt “slavisk” igennem, side for side.
Bogen er delt op i 10 kapitler og slutter af med en sektion for “Nyttige adresser og hjemmesider” samt et stikordsregister. Bogen kommer med de 10 kapitler godt rundt omkring alle de aspekter der nu er, at tage højde for, når man flytter hjemmefra.
Personligt begyndte jeg først rigtigt på bogen, efter jeg var flyttet hjemmefra, og missede dermed nogle af de guldkorn der har været omkring alle de ting man skal sørge for, inden man flytter. Selvom jeg først er blevet færdig med den, omkring 3 mdr. efter jeg flyttede hjemmefra, er der stadig mange ting jeg har lært ved at læse bogen.. Specielt omkring rengøring.
Bogen handler ikke udelukkende om hvad der sker når man flytter hjemmefra, men derimod også lidt omkring pli i al mindelighed. Rent faktisk er der et helt kapitel omkring “Gæster og fester”. Personligt er dette også noget jeg går ret meget op i, og nød også derfor at læse dette kapitel. Vidste nu godt nok de fleste ting i forvejen, men mener helt klart, at indholdet i dette kapitel er noget alle unge mennesker burde kende til!
Du kan købe “Den Store Flytte-Hjemmefra-Bog” her
Har du læst bogen? Hvad synes du om den? Giv din vurdering fra 1-5 stjerner, øverst i indlægget, og skriv en kommentar omkring hvad du synes er særligt godt, eller særligt dårligt ved bogen..
Skriv et svar