Det var mit held, at jeg ikke nærlæste bagsideteksten, da jeg tog The Sky Is Everywhere ned fra hylden på bytteøen. Jeg bryder mig ikke om hverken teenageromantik, sorg eller musik, og The Sky Is Everywhere har rigeligt af dem alle. Det siger noget om bogens kvalitet, at jeg dette til trods ikke bare læste bogen færdig, men også har valgt at lade den stå på min egen boghylde efter endt læsning.
Bogen handler om 17-årige Lennie, der lever et ganske almindeligt teenageliv, indtil den dag hendes storesøster Bailey pludseligt dør af en hjertefejl. Lennies sorg er altoverskyggende, og den bliver ikke mindre, da hun opdager, at hendes søster havde hemmeligheder for hende. Lennies rejse gennem sorgen sker via digte, musik og ikke mindst hendes forhold til to meget forskellige drenge: Baileys kæreste, som hun kommer til at kysse med, og tilflytteren Joe, som hun forelsker sig hovedkulds i.
Bogen er skrevet i første person, og man kommer helt tæt ind på livet af Lennie. Hendes tanker og handlinger skildrer flot de blandede følelser af sorg, vrede og skam, et pludseligt dødsfald kan forårsage, uden at historien bliver hverken melodramatisk eller overfladisk. På trods af at jeg selv er et helt andet sted i mit liv, kan jeg sagtens relatere mig til Lennies univers.
Men jævne mellemrum er Lennies håndskrevne digte indsat i teksten. Normalt irriterer denne slags indslag mig, og selvom jeg heller ikke jubler over dem i denne bog, gør de ingen skade. Er man mere lyrisk anlagt end jeg, vil man sikkert værdsætte dem. Bogen er skrevet i et sublimt sprog, der trækker læseren ind i Lennies verden på en så kunstfærdig måde, at man næsten bør læse bogen to gange: én for at nyde historien og én for at nyde sproget.
Jeg læste bogen på engelsk og kan kun give den mine allerbedste anbefalinger.
Skriv et svar