Dionisterne foregår i en nær fremtid i København. Det samfund, vi møder i bogen, er på en og samme tid, det vi kender, og et vi slet ikke kender. Den mest markante forskel på vores nutid og fremtiden i bogen er, at der er mange flere restriktioner i forhold til både den samfundsmæssige og den personlige frihed. Bogens Danmark adskiller sig ikke mere fra det nuværende, end at jeg sagtens kunne relatere til det. Der er hverken ny teknologi eller andre påfund, og jeg havde ikke svært ved at forestille mig den fremtid, der beskrives i bogen.
Hovedpersonen Dion går fra at være en helt almindelig borger, som passer sit arbejde og ikke stiller de store spørgsmål, til at være en aktiv modstander af de etablerede magtstrukturer. Forvandlingen indtræffer, da han kommer ud for nogle voldsomme oplevelser, der radikalt ændrer hans synspunkt på det politiske system. Hvordan det udvikler sig, og hvordan det ender, vil jeg ikke afsløre her.
Dion beslutter sig for at handle, og hans bevæggrunde for at involvere sig er ædle, men det varer ikke længe, før man kan stille spørgsmålstegn ved hans handlinger. Den forandring, som Dion gennemgår i løbet af bogen, sætter fokus på flere vigtige spørgsmål: Hvornår er man som individ forpligtet til at engagere sig? Hvornår kan man kalde sig frihedskæmper, og hvornår er man terrorist? Hvilke metoder er det acceptabelt at bruge i en større sags tjeneste? Bogen viser også i al tydelighed, at magt kan forskrue selv den bedste, og at selvforherligelse ofte er skyggesiden af en stærk leder.
På det samfundsmæssige plan sætter bogen fokus på en regerings mandat: Hvornår handler en regering egentlig til folkets bedste? Er det i orden at undertrykke personlige rettigheder i jagten på sikkerhed og fremskridt? Det fremstår også tydeligt, at kommunikation er magt, og at en befolkning nemt kan ledes i en given retning, hvis systemerne centraliseres.
Dionisterne er en underholdende bog med dybsindige emner. Historien er spændende og kan læses i sin egen ret, men der er ingen tvivl om, at der ligger mange tanker om vores samfund til grund for historien.
Skriv et svar