Filosoffen Jean Paul Mongin har skrevet en bog til børn fra 11 år og opefter om den berømte franske filosof René Descartes’ tankeeksperiment om en ond dæmon, der bedrager ham om alt fra meninger tidligere i hans liv til den sanselige verden omkring ham. Bogen er illustreret med et vildt flot billedkatalog, tegnet af illustratoren Francois Schwoebel. Illustrationerne er med til at skabe en spændende, lidt uhyggelig stemning til læsningen. Illustrationerne giver, selvom de er fantasi, et tidsbillede. Descartes levede i første halvdel af 1600-tallet. Jeg vil virkelig anbefale denne bog til alle fra 11 år og opefter. Den er en oplevelse at læse.
Descartes’ tvivlemetode
Descartes begynder at tvivle om virkeligheden, da han får ideen om, at en ond dæmon, i bogen illustreret ved noget i hans husfugl Baruchs skygge, giver ham illusioner om meninger, han betragter som sande: “Har jeg ikke siden min barndom betragtet mange falske meninger som sande, såsom dengang jeg troede, at solen kredsede rundt om jorden?” Han tvivler på sine sanser: “Har jeg ikke mange gange måttet indse, at mine sanser bedrog mig? Har jeg ikke selv gjort brug af sansebedrag for at opfinde forskellige finter i min fægtekunst?” Han spørger sig selv: “Men kan jeg med rimelighed betvivle, at jeg virkelig er her i mit værelse ved siden af ovnen? Og hvordan kan jeg betvivle, at disse hænder og denne krop tilhører mig?” Descartes spørger sig selv, om han er lige som sindssyge, og om han drømmer nu? Hvordan kan han vide, at han eksisterer, hvis dæmonen holder ham for nar?
Descartes vil ikke længere lader sig overbevise af ting, der virker umiddelbart indlysende. Så han er ude, hvor intet eller ingen eksisterer i virkeligheden. Descartes kommer i tanke om hans ven Arkimedes, der hævdede, at man kunne flytte jordkloden, hvis man havde et fast og urokkeligt punkt. “På samme måde må jeg finde én ting, som er sikker og ikke lader sig betvivle.” Descartes’ slutter at én ting er sikkert: Selvom dæmonen prøver at snyde ham, så eksisterer Descartes, fordi han tænker på alt dette: “Heureka!!! Jeg tænker, jeg er, dét er sikkert og vist!” Med absolut sikkerhed kan Descartes bekræfte: “Jeg er en tænkende substans!”
Årsag og virkning og gudsbevis
Bogen kommer ind på Descartes’ refleksioner om årsag og virkning og hans bevis for Gud. Bogen bruger som eksempel, at han har 2 forestillinger om solen. En, hvor den er meget lille på himlen, og en fra astronomien, hvor den er meget stor. De to forestillinger kan ikke være i overenstemmelse med den samme sol: “Men sikkert er det, at disse forestillinger kommer et sted fra: Der er i det mindste lige så meget virkelighed i årsagen til disse forestillinger som i forestillingerne selv…”
Bagved alle de ideer, der stammer fra Descartes’ egne tanker, og som virker sammen, aner han “en oprindelig første ide som deres kilde. En klar og distinkt ide, som rummede al virkelighed og al fuldkommenhed. Descartes fandt ideen om en uendelig, evig og almægtig substans, som havde skabt ham selv og hele universet. Da Descartes betragtede denne ides fuldkommenhed, blev han opfyldt af en sådan vidunderlig glæde, som han aldrig tidligere havde oplevet. Han kaldte denne ide: Gud.”
Lidt om Descartes forståelse (eller manglende forståelse) af forbindelsen mellem sjæl og legeme
Descartes reflekterer videre om Gud. Er det mon Gud, der selv har plantet ideen i ham, da han skabte ham? Ud fra den oprindelige ide om Gud, udleder Descartes sikkerhed om den fysiske verden. Desuden oplever Descartes forbindelsen mellem hans sjæl og hans legeme, som han dog ikke forstår. “Hvordan kunne en følelse i maven, så forskellig af natur fra hans sjæl, give ham lyst til at spise?” Descartes får en aha-oplevelse ved en skarp smerte, fordi husfuglen Baruch bider ham, da han kommer til at træde på den, at han er forbundet med sit legeme. “Det var anderledes end en kaptajn, som oplever, at et eller andet bryder sammen på skibet.”Med bidsåret fra fuglen i betragtning indser Descartes, at hans sanser oftere fortæller ham noget sandt end falsk.
Konklusion
Alt i alt en fremragende lille bog, hvor tekst og billeder hænger godt sammen. En glimrende fødselsdags- eller julegave til børn fra 11 år og opefter. Man kan også sagtens læse den som voksen.
Skriv et svar