Det er sjældent jeg gør sådan noget, anmelder bøger. Derimod læser jeg mange bøger, og indimellem sniger der sig en digtsamling ind imellem min tårnhøje stak af bøger. Det gjorde der forleden, hvor jeg gav mig til at læse Jesper Kragelund Larsen digtsamling “Min Perron” ‒ Hans debut. Men i det hele taget er det lidt underligt at anmelde digte, eftersom de som oftest drejer sig om digterens tanker og følelser, og dét virker, i hvert fald ifølge undertegnede, en kende underligt at skulle have en mening om dem. Alligevel vil jeg forsøge at sætte nogle ord på, hvad jeg fik ud af at læse disse digte.
Ikke kun med titlen, “Min Perron”, men også med bogens cover, antydes det, at digtene handler om det sted, hvorfra toge afgår og ankommer: Perroner. Og nok handler den om den fysiske, konkrete perron, men titlen skal ikke nødvendigvis forstås i sin bogstaveligste forstand. Digtene handler ligeså meget om dén perron, vi alle har, hvor vi møder nye mennesker og siger farvel til andre; Og hvor mennesker for en kort stund passerer vores liv og påvirker os.
Det har den lærerstuderende Jesper Kragelund Larsen skrevet 20 digte om. Nogle er gode, andre knapt så gode. Digtene er letlæselige og lette at gå til. Og man skal ikke grave særligt dybt for at finde ud af, hvad digtene handler om. Det står lysende klart, når man læser dem. For mange er dette et plus, men for mig var det netop dette faktum, der irriterede mig mest under læsningen. Sproget bliver simpelthen for banalt, hverdagsagtigt, kedeligt og ensformigt til at man gider fortsætte. Og de klichefyldte vendinger som ”Jeg lagde mine følelser i skuffen / Og smed nøglen væk” gør ikke helhedsindtrykket meget bedre.
Imidlertid er det fedt at se, hvordan Larsen leger med det visuelle i digtene som i ”Trekantsbekymringer”, hvor stroferne er udformet som trekanter i et såkaldt ”figurdigt”. Det giver digtene lidt mere kant:
Nogle gange er jeg bange for verden;
Bange for at møde jer,
Møde andre,
Møde dig.
Dig.
Larsens digte følger en rød tråd, og man får, hvad man forventer. Det er digte om at miste modet og ikke at tage chancer, mens man kan; Om at være alene og hjælpeløs, men stadig håbe på at ses igen på den anden side. Vejen fra håbløshed til håb er som sådan spændende at følge, men mindre spændende er den måde, som den er formidlet på.
Du kan købe “Min Perron” her
Har du læst bogen? Hvad synes du om den? Giv din vurdering fra 1-5 stjerner, øverst i indlægget, og skriv en kommentar omkring hvad du synes er særligt godt, eller særligt dårligt ved bogen..
Skriv et svar