En meget smuk fortælling om drømme, om hvor langt vi er villige til at gå for at opnå dem. At de selv samme drømme, kan blive glemt, men fundet frem igen.
Om kærlighed, bogen kommer med mange gode eksempler på at, der er en der er helt rigtig for os alle, og vi alle sammen i virkelighed leder efter præcis det samme.
Den helt store kærlighed, den person vi skal gå igennem livet med, blive gammel og dø med.
Du skal love mig at, du tager væk herfra igen, du må ikke blive her forevigt siger Fortuna.
Historien foregår i Guatemala, i et losseplads område, hvor folk både arbejder og bor. Der hvor de svageste knapt overlever, men dem med gåpåmod, vilje og kreativitet kommer langt.
Vi følger i bogen flere hovedpersoner som lever meget forskellige liv, nogle lever af at arbejde på lossepladsen, andre hører englene hviske i deres øre, nogle andre er gøglere. De har alle en meget kraftig personlighed, som fanger alle andre personer i bogen. I starten ikke har meget med hinanden at gøre, men de har alle et fælles mål, som ender med at føre dem sammen. De tør alle drømme om noget bedre, de brænder efter det søde liv. De vil alle væk fra lossepladsen, finde kærligheden og finde lykken et andet sted.
Man kan virkelig mærke forfatteren i bogen. Man kan mærke hun har lagt krop og sjæl i den, og har givet karakterende og stederne præcis det samme. Jeg kan tydeligt høre gribbene der hopper rundt ovenpå bliktaget, og se for mig hvordan lossepladsen ser ud, med alt grafitti en af den store sol, og jeg har aldrig været i Guatemala.
Jeg vil anbefale alle der vil underholdes at læse denne bog. Man er fanget fra første side, og lægger den ikke fra sig igen.
Skriv et svar