Den nyligt afdøde præst og forfatter Johannes Møllehave har skrevet en glimrende børnebog (for børn fra 10 år og opefter) om den verdenskendte filosof Sokrates, der levede ca. 400 år f.v.t. Min udgave af bogen er illustreret med billeder af Vif Dissing. Jeg anbefaler bogen til alle børn, der er 10 år og opefter. Man kan også sagtens læse den som voksen og få noget godt ud af den.
Lidt om Møllehaves sprogbrug
Møllehave er god til at skrive Sokrates’ rationalitet, logik eller ironi i en sprogbrug, der river læseren med, hvilket jeg også tror vil ske for børn, der enten selv læser bogen eller får den læst af en anden. Et eksempel på denne sprogbrug er: ”Sokrates vidste, at de, der troede de vidste noget, ikke vidste så meget, som de troede de vidste” eller hvor Møllehave i kapitlet “Orden og uorden. Kosmos og Kaos” skriver, at en klog græker engang sagde “alting flyder.” Og at grækeren med dette mente, at alt konstant er i forvandling. En verden, der flyder og konstant forvandles er ikke en ordnet verden. Så “Når din mor siger: ‘Alting flyder inde på dit værelse’, så er der ikke kosmos derinde, men kaos.”
Sokrates‘ syn på viden og jordemor-metoden
I kapitlet “Sokrates som jordemor” fortæller Møllehave lidt om Sokrates’ metode (jordemor-metoden) i et sprog egnet til børn. Personligt finder jeg videreformidling af jordemor-metoden vigtig. Jeg tror, at det er vigtigt, at børn (fra 10 år og opefter) lærer lidt om, hvad Sokrates’ syn på viden er. Sokrates siger selv, at han aldrig har lært nogen noget. Møllehave skriver sådan om det: “-Jeg (Sokrates) har aldrig lært nogen noget. Man kan kun lære folk det, de ved i forvejen. Men som de måske ikke vidste, at de vidste.” Sokrates sammenligner rollen med en jordemor, der hjælper børn til verden. På samme måde hjælper Sokrates andre med at “føde” deres tanker til verden. Møllehave skriver det sådan: “Men ligesom jordemoren hjælper en kvinde med at føde det barn, hun har i sig – sådan hjælper jeg(Sokrates) jer med at føde de tanker, I har i jer til verden. Og måske ved I mere end I ved, at I ved!”
Vigtigheden af at have en alder, hvor barnet forstår ironi
Der er et langt kapitel “Sokrates i retten”, hvor Sokrates er anklaget for at have ødelagt ungdommen med hans spørgsmål (jordemor metoden). Her er det vigtigt, at barnet, der læser eller får læst bogen, er i en alder, hvor det forstår ironi. Det er forsåvidt vigtigt, at barnet er i en alder, hvor det forstår ironi for at få udbytte af bogen i sin helhed. En retssag er vel altid en alvorlig sag, men Sokrates’ optimisme og ironi letter ligesom situationen. Desuden skriver Møllehave jo i et pædagogisk sprog. Endvidere handler kapitlet meget om at stå ved sig selv, som kan være en vigtig lære. Sokrates står ved sin adfærd, hvor han går rundt på torvet i Athen og stiller spørgsmål og snakker med folk. Han vil ikke flytte til en anden by, selvom han kan slippe for straf. Møllehave skriver, at Sokrates tror på, at sjælen lever videre efter døden, hvilket måske kan lette læsningen for mange børn og skabe en tryghed.
Det eneste jeg ved er, at jeg ingenting ved
Efter min mening er en af de vigtigste pointer, at Sokrates går ind i en samtale med den holdning: At han kun vidste, at han ingenting vidste. Han går altså ind i samtalen med en metode, og ikke en forudfattet viden. Det er det, som gør ham klog! Bogen slutter med følgende konklusion: “Og selvom vi af Sokrates nu har lært, at vi ikke skal tro, at vi ved det, så ved vi da heldigvis noget om ham, som oraklet kaldte den klogeste, fordi han sagde, at han kun vidste, at han ingenting vidste.”
Skriv et svar