Baggrund:
“Voodoo-dukke” er en digtsamling skrevet af Jonas Nørgaard og udgivet af Forfatterskabet. Han droppede ud af gymnasiet for at fokusere på sit forløb hos psykiatrien. Han har senere hen fået diagnoserne angst og depression. Hans kærlighed for at skrive digte har været en stor hjælp for ham og han arbejder i dag på at iscenesætte sårbarhed og at fortælle verdenen at det er okay, ikke at være okay.
Vurdering:
En ualmindelig god digtsamling med fokus på et ungt menneskes liv med lidelserne angst og depression. Nørgaards sprog er så vanvittigt intenst og dybt, at det ligefrem kan være svært at rumme. Jeg har ikke læst mange digtsamlinger, men jeg indrømmer gerne, at det her er hidtil den bedste jeg har læst. Den er så personlig og man føler hvert eneste digt i den. Jeg vil endda vove at påstå at flere af hans digte er tragikomiske. Han benytter en masse humor sammen med alt det alvorlige, og det synes jeg fungerer rigtig godt. Det fanger læseren og skaber en langt større interesse.
“Nu behøver jeg ikke ansætte en babysitter til mine velplejede børn, Angst-albert, Selvmords-Sofus, og Depri-Dorit, hvis jeg alligevel skal gå derhjemme og spille pik og vande blomster”
Et uddrag fra et digt i samlingen. Her er et eksempel på noget tragikomisk. Det er jo helt forfærdeligt og alvorligt, men alligevel er det jo en sjov måde at formulere det på og man kan ikke helt lade vær med at smile af det, selvom det er noget som er så seriøst.
For mig har det været et stort element i bedømmelsen af digtsamlingen. Jeg synes det er en utrolig god evne at man kan kombinere seriøse emner med noget humor. Humoren fylder ikke det hele, og det er derfor stadig tydeligt at se budskabet med digtsamlingen.
En helt vildt relevant digtsamling, som sætter fokus på psykiske lidelser, og at det er okay at have det skidt, og det er okay at søge hjælp.
Jeg vil anbefale den her digtsamling til alle. Vi kan alle lære af den, og det er vigtigt at snakke om de her ting. Det er okay at vise sårbarhed.
Jeg giver den 5/5 stjerner
Skriv et svar