Kasja er en fregnet, og rødhåret, 6 årig pige fra Bornholm.
Hendes mor siger hun bilder sig selv alt muligt ind, men hun kan nemt forestille sig en masse.
Hun syntes bestemt hun ser de døde russere på kirkegården, og hvad der gemmer sig ude i det dybe hav.
Og hun ved altid hvad mor og far vil sige, når hun har været slem.
Mor siger at hun snart skal i skole, men det vil hun bestemt ikke! hun vil bare lege.
Hun har opdaget at hun har en fejl, en mørk fejl i hendes indre, som fylder hende med skam.
Hun er sikker på at mor ikke vil bryde sig om den.
Hun har to gode venner, Ola som er en gammel svensker, som bliver kaldt lillebror.
Men Olas storebror Petrus, er hun noget bange for.
han skriver nemlig alt op i en bog, og mest alle de slemme ting, og dem laver Kasja nok af.
Hun har også en bedsteveninde. De er blodsbrødre og vil aldrig i skole, de vil bare lege sammen hele dagen.
Men som tiden går, bliver veninden mere moden og mere voksen, og går kun op i latterlige ting, som mågestel, at kysse drenge.
Kasja føler sig forrådt og forvirret over hvorfor hendes veninde er så forandret.
Kasja kan nemlig bedst lide at tingene er som de altid er.
Min mening:
Jeg syntes det er en utroligt sød historie.
Man glemmer lidt som voksen, hvordan et barnehoved fungere, og det er godt at blive mindet lidt om.
Men.
Jeg forstår udemærket at der må være en form for stolthed i at skrive på bornholmsk, når man kommer derfra.
Men jeg syntes det er ærgeligt for bogen, at det får lov til at fylde så meget som det gør.
Jeg begyndte først at kunne læse det “flydende” da bogen faktisk var slut.
Det ville være en lige så god historie, og hvis ikke bedre, hvis det var “let” læseligt for alle.
Jeg forstår godt ideen bag, men det er bare for voldsomt.
Skriv et svar