Anmeldelse af bogen Prinsessen, der ikke vil følge reglerne
Resume`
Forfatteren refererer i begyndelsen af bogen til eventyrgenren, men pointerer, at bogen er en historie, der kun kan sammenlignes med eventyrene ved, at der findes prinsesser og en konge og dronning med et slot, ellers er bogens handlingsforløb helt anderledes.
Hovedpersonen: prinsesse Konny (Konstance Feodora Brigitta) er en rigtig drengepige, der arbejder med værktøj og leger med yoyoer. Hun kan ikke lide at danse menu med hofdamerne eller sidde til højbords og spise, med vil hellere indtage sine måltider i sofaen foran fjernsynet.
Det er kongen og dronningen utilfredse med og kede af, så kongen planlægger at sende sin datter på en opdragelsesanstalt ved en ældre greve, men prinsesse Konny opsnapper nyheden og pakker sin kuffert med sit værktøj, sine yoyoer og engangslightere, som hun samler på. Hun vil nemlig selv bestemme over sit liv.
Således begynder Konnys rejse ud i verden på gåben. Først kommer hun til tårnet, hvor prinsesse Rapunzel med det lange hår sad, nu sidder hendes kusine, Rasmine, med sit lange hår i tårnet.
Konny kravler op i tårnet ad Rasmines lange fletning. Heksen, der holder Rasmine fanget, kravler også op ad fletningen med mad fra skoven til Rasmine, og det er ret irriterende, synes Rasmine, der aldrig kommer ned fra tårnet og derfor keder sig.
Rasmine går med på Konnys ide om at klippe hendes hår kort og flette det afklippede hår til et reb. De to piger fletter det meste af natten.
Næste morgen klatrer først Rasmine ned fra tårnet, med da Konny er på vej ned, må hum hoppe det sidste stykke, da heksen er begyndt at klatre op.
Konny sætter ild til fletningen med en af sine engangslightere. Heksen får røgforgiftning, brænder sine fingre og ved faldet, får hun et brud på hoften, så hun ikke kan forfølge pigerne, der løber væk. Først om aftenen finder pigerne et skur, hvor de vil sove, men en ulv truer dem. Konny kaster en yoyo, der rammer ulvens snude, og derfor lykkes det pigerne at binde ulven til et træ med en af Rasmines hårbånd.
Næste morgen undskyldte ulven sin opførsel og lovede at spise vegetarmad, for han havde smagt en kage, Rasmine havde bagt med nødder og frugter, og den kunne ulven godt lide. Ulven blev sluppet fri.
Pigerne fortsætter deres vandring en hel dag og når til huset, hvor Guldlok og de tre bjørne bor. Her overnatter pigerne i udestuen, da store bjørn ikke vil have fremmede ind i huset.
Guldlok var endt med at gøre rent for bjørnene, et lidt skuffende job for hende. Pigerne hjælper hende med rengøringen den næste dag, og Konny bliver forelsket i den smukke Guldlok.
Konny fremstiller en robot, der kan klare jobbet fremover, med sit værktøj og med genbrugsting, som den mindste bjørn finder.
Bjørnene er godt tilfredse med robotten og i glæde over dette, kysser Guldlok Konny som tak. Nu vil hun med ud i verden, og den mindste bjørn vælger også at rejse med pigerne. Sammen kan den lille flok klare alting.
Vurdering
Prinsessen, der ikke ville følge reglerne er en børnebog, som med fordel kan bruges som oplæsningsbog for børn i alderen 5-9 år, er min vurdering.
Hovedpersonen, prinsesse Konny, er en typisk ”drengepige”, hvilket helt af sig selv giver anledning til at nedbryde stereotyper, som man finder i eventyrgenren.
Da forfatteren bruger intertekstualitet aktivt, idet hun inddrager personer som Rasmine, der er kusine til prinsesse Rapunzel, fra eventyret Rapunzel samt Guldlok fra eventyret Guldlok og de tre bjørne, forsøger forfatteren at nedbryde stereotype kønsopfattelser, såsom at prinsesser er bestemt for at være feminine og opføre sig feminint samt gå feminint klædt, passe hjemmet, som i Guldloks tilfælde. Det er for mig at se et bevidst valg, der frigør barnet, som hører historien, fra at lære at tænke stereotypt.
Prinsesse Konny viser sig at være til piger, da hun forelsker sig i Guldlok.
Her henvises til et citat fra side 58:
Konny kunne ikke lade være med at stirre på Guldlok.
Det gik op for hende hvor god og smuk Guldlok var.
Hvordan sollyset spillede i det gule hår.
Hvordan hendes overarme arbejdede så elegant med støvsuger og køkkenmaskinen.
Og hvordan Guldloks smil absolut smeltede hendes hjerte, hver gang hun så det.
Konny var forelsket.
Guldlok afviser ikke prinsessen, men viser sig at være et match for Konny. Side 64 i bogen bekræfter mit udsagn:
Men altså, Guldlok var også meget glad.
Så hun gav Konny et fint, lille kys.
Et kys, der føltes helt fantastisk for dem begge to.
Helten i bogen er prinsesse Konny, der redder de to piger fra tvungne vilkår og frigør dem til at være den person, de ønsker at være.
Den lille bjørn følger dem. Han er den yngste af bjørnene og tænker anderledes end sine forældre, et billede på, at den kommende generation må lære at tænke i nye baner og gå deres egne, nye veje.
Det er ikke kun den lille bjørn, der tager ved lære af pigerne, det gør ulven også. Rasmine viser ulven, at vegetarmad er sundt og mere bæredygtigt.
Der anes en skjult agenda: De frigjorte kvinder viser vejen frem, og de er ikke kun med til at redde sig selv, men resten af verden, sammen med ungdommen!
Det er et stærkt budskab, hvis den voksne læser kan se noget i dette, men først og fremmest er det en bog, som opfordrer til en god, seriøs snak mellem den voksne og barnet om kønsroller og stereotyper. Bogen kan udvide barnets horisont, så barnet forstår, at vi mennesker alle er forskellige, og at der er mange flere kønsforskelle end manden og kvinden, så at barnet kan rumme denne diversitet, så tidligt som muligt.
Bogen er underholdende og skrevet i et klart og enkelt sprog.
På grund af dens ligefremme budskab, der bereder børn og forældre til at tage snakken om kønsroller og på en fin og ordentlig måde rummer kønsdiversiteten, som jeg ser som et nødvendigt fremskridt i at skabe et mere humant samfund, bygget på værdier som tolerance, forståelse og rummelighed, giver jeg bogen 5 stjerner.
Skriv et svar