• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Krimi & spænding / Katja Ranvits – Utøj

Katja Ranvits – Utøj

Anmeldelse af Charlotte Haile skrevet 15/04-2024

Utøj er den anden bog i serien om Birgit Bagge. Hun er spærret inde på Skt. Wilhelmina Kloster, der styres med hård hånd af den tidligere soldat Bjørn Kvad. Ham kender vi fra den første bog i serien som morder, og hans måde at tiltrække og fastholde folk i sin nye organisation er ikke mindre uhyggelige.

Katja Ranvits - Utøj
Katja Ranvits – Utøj

I bogen følger vi fire forskellige personer: Birgit, der planlægger sin flugt fra klosteret samt sin hævn over både Bjørn Kvad og sin mor, der har overladt hende til klostret. Marie, der bor i byen ved klosteret, hvor hun som den eneste tør gå imod Bjørn Kvad. Politibetjenten Preben, der efterforsker mordet på Maries mand. Og vi følger også Bjørn Kvad og får indblik i, hvordan han har opstartet sin organisation og ledet overtagelsen af lokalsamfundet omkring klosteret.

Bogen er bygget op med meget korte kapitler, der springer mellem de fire personer, og i starten kan det godt være lidt svært at se sammenhængen. Men lige så stille samles trådene som hårlokkerne i en fletning. Det er imponerende, som forfatteren formår at lægge et så stort puslespil brik efter brik, indtil det samlede billede toner tydeligt frem.

Både Birgit og Marie lever i konstant frygt. Birgit naturligvis fordi hun er spærret inde, Marie fordi hun har en hemmelighed i sin fortid, der kan ødelægge hende. Også Preben har en hemmelighed, der ikke tåler dagens lys. Alle tre personer agerer forskelligt i deres frygt, og bogen kortlægger mange nuancer af frygt og overlevelsestaktikker. Efter endt læsning kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvordan jeg selv ville reagere på så intens frygt.

Utøj er spændende læsning med dybe personligheder og dybe emner – jeg glæder mig allerede til den næste bog i serien.

Find bogen her

Bedømmelse af bog
Anmelder
Charlotte Haile
Dato
2024-04-15
Titel på bog
Katja Ranvits - Utøj
Antal stjerner ud af 5
51star1star1star1star1star

Kategori: Krimi & spænding Relaterede emner: #krimipåhøjtplan

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Saxo
Bog & idé
Gucca
Plusbog
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

#krimipåhøjtplan 2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen børn børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk erotik Eventyr Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie Historisk Roman humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Roman Romantik sex skønlitteratur Sorg spænding spændingsbog Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog Venskab

Genrer

  • Biografier & memoirer (87)
  • Bøger på engelsk (42)
  • Børn & teenagere (285)
  • Computere & internet (14)
  • Digte (36)
  • Div (63)
  • Erhverv & personlig økonomi (4)
  • Erotik (20)
  • Fagbøger (83)
  • Fakta (37)
  • Filosofi (37)
  • Forfatter (10)
  • Håndarbejde (10)
  • Håndbøger (30)
  • Historie (37)
  • Humor (39)
  • Iværksætteri (11)
  • Kogebøger, mad & vin (15)
  • Krimi & spænding (279)
  • Kunst & underholdning (18)
  • Livsstil & hjem (26)
  • Marketing (7)
  • Noveller (17)
  • Opdragelse (8)
  • Politik & aktuelle begivenheder (13)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (31)
  • Rejser & eventyr (15)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (65)
  • Samfund og historie (61)
  • Sci-fi & fantasy (100)
  • Skønlitteratur (344)
  • Sport & udendørsliv (4)
  • Sundhed, sind & krop (58)
  • Tegneserier & grafiske romaner (14)
  • Videnskab & natur (9)

Copyright © · Din Boganmelder