Uddrag fra bogen: En ung kvinde findes voldtaget og kvalt under festugen i Aarhus. Efterforskningsleder Torsten T. Lange er ny hos Østjyllands Politi, hvor han forsøger at genfinde sig selv som politimand efter en dramatisk afsked med Nordjyllands Politi. Sammen med sit team fører efterforskningen ham i retningen af et maleri udstillet på festugen, en rockertype med bøllehat og et delvist opløst kvindelig i en kolonihaveforening i Aalborg. Som presset øges, opstår der kampe på de indre linjer, og Torsten må træffe valg, der får konsekvenser for efterforskningens succes.
Eftersom jeg ikke er den store kriminørd, blev jeg spurgt om jeg havde mod på at anmelde “Deroute”
Kent Langkjær er ny forfatter mig, for jeg havde ikke hørt om ham før. Godt nok er bogen her en genudgivelse, så jeg var rigtig spændt på hvad han kunne komme med. Nu er krimi ikke lige min stærke side. Jeg læser dem ikke så tit. Men jeg må sige, at Kent Langkjær gør sig umage og det gør, at jeg faktisk var fanget, mens jeg læste. De krimibøger jeg har læst, har været gode og spændende, så jeg synes faktisk at Kent Langkjær følger lige i hælene på de andre. Stor ros herfra. Jeg kan varmt anbefale andre krimifans at hive Kent Langkjærs bogen ”Deroute” ned fra hylden. Det er den helt klart det værd.
Jeg har nok læst bøgerne i omvendt rækkefølge for Deroute er nr et i serien om Torsten Lange. Nr to hedder Elektrochok. Og her blev jeg faktisk lidt forvirret. Jeg kunne ikke lige få placeret ham og hvad der var sket. Jeg manglede noget handling og basisviden fra nr et ”Elektrochok” Så min anbefaling vil være at man læser Deroute først. Her får man kernehistorien og man kan bedre forstå handlingen i Elektrochok.
Kent Langkjær har fine beskrivelse af personerne i begge bøger og jeg kunne nemt forstille mig hvordan personerne så ud. Jeg kunne ihvert fald mærke dem. Og så er der jo den spændende forside, som fik mig fanget med det samme. Jeg måtte simpelthen vide hvad der gemte sig bag billedet. Jeg var ikke skuffet efter at have læst den. Jeg har mod på at læse mere af Kent Langkjær. Han er en forfatter jeg bestemt vil holde øje med.
Jeg giver 4 ud af 5 stjerner for en meget flot og velskrevet bog.
Anmeldereksemplar fra forlaget forfatterskabet
Skriv et svar