Baggrund:
Kim Leine er født i Norge i 1961 og voksede op i et jehova-hjem. Forældrene blev skilt og faderen brød med Jehovas Vidner, for at leve i et homoseksuelt forhold i Danmark. Leine selv flyttede til Danmark som 17-årig for at bo hos sin far og dennes nye samlever. Her startede en periode med overgreb fra faderens side. Alligevel formåede Leine at blive student, læse videre til sygeplejerske, blive gift og få to børn.
Han flyttede sidenhen til Grønland med sin kone og deres to fælles børn. Det blev starten på et skråplan af løse kærlighedsforhold samt en fast kæreste ved siden af sit ægteskab – med konens accept.
Da kæresten døde i en ulykke blev det startskuddet til Leines menneskelige nedtur med druk, stoffer, sex og forsømmelse af kone og børn. Han blev skilt og drages dybere ind i depressionens nedadgående spiral.
Vendte senere tilbage til Danmark og fik sit liv på ret køl.
Debuterede med sin erindringsroman ”Kalak” i 2007.
I november 2018 modtog Leine Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kr.
Resumé:
Ifølge ordbogen har Kalak denne betydning: “kalak” [galæk] (latterliggørende eller lidt fornærmende begreb der dækker en “typisk” eller karikeret grønlænder). Ordet kan altså anvendes en smule nedsættende. Leine bruger ordet i betydningen kalak = ”en skide grønlænder”, selvom han ikke er grønlænder.
Kalak er Leines selvbiografiske debutroman handler om incest samt alkohol- og stofmisbrug og markerer begyndelsen til hans tilbagevenden til det grønlandske tema i hans senere romaner (Grønlandstrilogien).
Kalak er historien om Kim, som er vokset op som Jehovas Vidne i Norge. Han bor sammen med sin mor, indtil han som 17-årig beslutter at flytte til Danmark. Kim flytter til København for at bo hos sin far, som tidligere har forladt familien og nu bor sammen med sin nye mandlige kæreste. Faderen tvinger Kim ind i et seksuelt incestforhold. Kim får sat en stopper for overgrebene, men ikke før de har sat dybe spor i hans sjæl.
Kim formår at blive stuedent og tage en uddannelse som sygeplejerske. Han forsøger på bedste vis at komme sig over misbruget, mens livet går videre, han bliver gift og får 2 børn.
Han lover sin kone, at de sammen skal rejse til Afrika og starte på en frisk og skabe nye minder – men ender alligevel med at rejse til Grønland med kone og børn, for at flygte fra sine indre dæmoner.
I Grønland indleder Leine den ene stormende affære efter den anden – med sin kones viden og accept. Han får sågar en fast grønlandsk kæreste og lever således en polygamisk tilværelse med to faste livsledsagere.
Da Leines grønlandske kæreste dør i en brandulykke starter hans personlige nedtur i en spiral af druk og seksuelle udskejelser. Han begynder at tage stjæle piller fra sygehuset, som han indtager for at holde sig i gang, men medicinmisbruget tager langsomt magten fra ham.
Til sidst – hvilket egentligt er bogens åbningsscene – sidder Leine på et personaletoilet og leder desperat efter en brugbar åre at skyde Morfin i. Scenen er rå og depressiv, desperationen driver ned af væggene. Den menneskelige tragedie er total.
Nu optrevles de hændelse, som førte til dette punkt i tid og sted, hvor Leine ramte bunden.
Der er ingen tvivl om, at Leine har haft mange dejlige oplevelser og minder i Grønland og at Grønland altid vil have en høj plads i hans hjerte. Med sig har han dog også medaljens bagside og sin egen nedtur, som tilsammen endte i misbrug af forskellig karakter.
Vurdering:
Erindringsromanen tager sin begyndelse, da Leine er blevet stiknarkoman og lever i en rus af forskelligartede misbrugsformer. Sproget flyder let og malerisk, Leines beskrivelser af både de ydre og indre rammer er fascinerende smuk i al sin gru. Det føles troværdigt og rammer hele ens følelsesregister med en isnende kulde.
Som læser står man derfor i et dilemma:
På den ene side kan man næste ikke bære denne påtrængende følelse af afmagt, som males så autentisk af Leine. På den anden side drives man videre af et dybfølt ønske om at høre hans historie og ikke mindst dele hans triumf over depressionen og hans tilbagevenden til livet.
Leine formår at holde kadencen hele vejen igennem den meget personlige beretning om menneskeligt forfald, hvilket gør Kalak til en helt klar, om end barsk, must-read roman.
Skriv et svar