Jeg var på et julemarked i Andelsbyen Nyvang nær Holbæk tilbage i begyndelsen af december 2016. Her traf jeg Kirsten i en stand, i et tætproppet telt fyldt med boder. Hun solgte bogen for mig lige på stedet med sine fængende og personlige erindringer omkring bogen og detaljerne i dens indhold. Det viste sig hurtigt, at mange af de steder, hvor bogen udspiller sig, i forvejen var kendte for mig. Jeg er selv fra Roskilde-egnen, men bor nu i Helsingør. Mine forældre har sommerhus i Rørvig, hvor Kirsten har sin nuværende bopæl, og jeg har tilbragt mange ferier i byen. Jeg følte, at jeg var nødt til at læse denne bog, og jeg endte, efter en hyggelig samtale med forfatteren, med at købe den – og dét køb har jeg ikke fortrudt!
Bogen er medrivende fra allerførste side. Man får hurtigt overblik over de forskellige personer og deres forhold til hinanden. Skrivestilen er let og ligetil, men fin og elegant i sin enkelthed. Og så har Kirsten humoristisk sans, når hun skriver. Skift i tid, sted og miljø giver liv til fortællingen, foruden den måde hvorpå den store historie flettes sammen med Musses personlige erindringer. Det gør læseoplevelsen spændende. Man får øjnene op for den kompleksitet, der prægede samfundet og menneskerne i datidens Danmark. For mig var det virkelig lærerigt, denne rejse tilbage i tiden.
Musses liv har sin begyndelse i Kolding. Her vokser hun op i en farvelig familie. Forældrene Elise og Max støtter deres datter i alle livets faser. I barndomsårene, hvor regning i skolen er svært, mens dans er legende let, er de der for hende. I ungdommens lunefulde lykke – og ulykke, hvor Musse med sin charmende personlighed tiltrækker sig mange mandlige beundrere, hvis opmærksomhed og skriftlige kærlighedserklæringer ikke altid gengældes, står forældrene trofast ved hendes side. I voksenlivet, der byder på en succesfuld tilværelse i Helsingør som tandteknikker, og senere på et ægteskab i medgang og modgang, er forældrene til stor hjælp, da Musse er følelsesmæssigt splittet mellem manden i hendes liv og hende selv. Mellem det primitive, idylliske landliv på gården i Thorstedlund, og det hektiske, spændende byliv nærmere hovedstaden.
Musses liv er et liv med opture og nedture. På bogens 412 sider forvirres, fortvivles, forundres og fortrylles man som læser. Alt sættes i perspektiv. Man må løbende reflektere over sit eget liv. Hvor man har været, og hvor man vil hen. ”Musse, muse og mus” er historiefortælling på højt plan, fordi bogen inkluderer læseren undervejs. Gennem Musses erindringer bliver man bevidst om et Danmark i opblomstring og i krisetider på en helt unik måde. Man forstår pludselig meget bedre, hvorfor tingene gik som de gik dengang – og dermed, i højere grad, hvorfor tingene ser ud som de gør den dag i dag.
Bogens personer bliver levende gennem deres handlinger. Deres skæbner afhænger af hinanden på kryds og tværs og bogen lægger i dén grad op til en efterfølger. Jeg glæder mig til at følge familien og deres venners videre færd op gennem 1940´erne, hvor en verdenskrig raser og ændrer hverdagen for de fleste. Musses familie går sikkert ikke fri…
Alice Lynge Nielsen skriver
Jeg, Alice Lynge Nielsen fik bogen af min mand i julegave, efter at vi havde talt med Kirsten på julemarkedet i Nyvang, og købt bogen der. Det var en dejlig bog at læse, og mange af Musses tanker rørte noget i mig, da det er så malende beskrevet, uden svære fremmedord og beskrivelsen af atmosfæren fra dengang skinner tydeligt igennem handlingen. Jeg glæder mig allerede til Bog nr. 2
Jane Pehrsson-Cojaniz skriver
Jeg læste Musse, Muse, Mus med glæde og interesse. Min mor blev født i 1904 på Vesterbro. Sikkert en svær barndom, så jeg kunne genkendende følge mange af barndommens oplevelser i Kolding.
Bogen er så glimrende skrevet med både stil og variation. Hele Musses opvækst, ungdom, giftermål og livet på Thorstedlund var meget gribende.
Jeg venter i spænding på næste bog fra Jamaica.
Birgit Khatib skriver
Kirsten Scherer: Musse, Muse, Mus
Med gamle breve som kildemateriale har Kirsten Scherer formaaet at skrive en faengslende beretning om sin familie i tiden mellem de to verdenskrige.
Kirsten skriver, saa man har paa fornemmelsen, man moeder gamle bekendte i bogen, som jeg laeste paa to dage.
Jeg glaeder mig til at laese hendes naeste bog, som fortsaetter, hvor denne slap.