• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Romantik / Kjersti Herland Johnsen: Jul på Himmelfjeld Hotel

Kjersti Herland Johnsen: Jul på Himmelfjeld Hotel

Anmeldelse af Heidi Holmetoft Hansen skrevet 29/11-2023

Julens feelgood-roman om knuste drømme, gamle hemmeligheder og nye muligheder

 

Fakta:

Forfatter: Kjersti Herland Johnsen
Titel: Jul på Himmelfjeld Hotel
Oversættelse: Anne Fægteborg
Omslagsdesign: Miriam Edmunds
Udgivelse: Turbine Forlag, oktober 2023

 

Kjersti Herland Johnsen: Jul på Himmelfjeld Hotel
Kjersti Herland Johnsen: Jul på Himmelfjeld Hotel

Om forfatteren: 

Norske Kjersti Herland Johnsen (født 1971) har hovedfag i historie fra Bergen Universitet. Hun har sammenlagt 18 års erfaring i bogbranchen, blandt andet Schibsted og Font Forlag. Siden 2017 har hun været tilknyttet norsk Gyldendal i en stilling som redaktør for oversat litteratur.
Jul på Himmelfjeld Hotel er hendes anden roman.

 

Resumé:

Den 33-årige Ingrid Berg har ikke altid haft det let i livet. Hendes forældre omkom i en bilulykke, da hun bare var tre år gammel, og hendes morfar er også gået bort efter et hjerteanfald. Ingrid er derfor vokset op sammen med sin mormor på det familiedrevne hotel Himmelfjeld.
Ingrid har altid elsket at klatre i fjeldene- Bjergene var hendes fristed, men også et billede på hendes drive og beslutsomhed. Med årene opnåede Ingrid status som en berømt bjergbestiger og ekspeditionsleder. Hun havde alt indtil …. en ulykke ramte hendes klatreekspedition for halvandet år siden.

Nu er Ingrid vendt hjem til Himmelfjeld Hotel for at hele både krop og sjæl. Samtidigt har hun overtaget driften af det traditionsbunde hotel. Med i bagagen har hun ikke bare traumerne efter ulykken i Himalaya, men også det forliste forhold til ekskæresten, en verdenskendt bjergbestiger, som alt til trods har fortsat sin karriere. Ingrid mærker presset fra fortiden væve sig ind i forventningerne til hendes redningsplan for driften af hotellen. Julen nærmer sig og Ingrid må nu balancere hoteldrift og personlige udfordringer, mens hun kæmper med den ene forhindring efter den anden. Fortidens hemmeligheder griber ind i nutiden og gammelt nag blusser op igen.
Forsøger nogen at sabotere Himmelfjeld Hotel?
Hvem er den mystiske julegæst fra USA?
Kommer Ingrid over sine traumer og ser sin højdeskræk i øjnene?
….og bliver det mon rigtigt jul på Himmelfjeld Hotel?

 

Anmeldelse:

Bogen er skrevet i 24 kapitler med begyndelse 1. december og afslutning d. 24. december.  Bagerst i bogen findes opskrifter og kildehenvisning til anvendte citater og sange.

Bogen er skrevet i tredje person og handler fortrinsvist om Ingrid, men skifter perspektiv flere gange undervejs. Således får læseren også indblik i mormors tanker og historie. På den måde træder fortidens hemmeligheder og forviklinger tydeligt frem for læseren og får et levende indblik i karakterernes indre følelsesliv. Fortællingen bliver levende og man får som læser et unikt indtryk af livet på hotellet, men også i bygden. Uanset om forfatteren skriver om frygt for hussvamp eller beskriver en lille drengs empati for en museunge, så mærker man varmen og kærligheden til karaktererne. Således bringes karaktererne til live og deres individuelle historier flettes flydende let ind i romanens helhed.
Romantik og spænding går hånd i hånd i denne juleroman. Forfatteren drysser jævnligt små hints og antydninger ud for at fastholde læseren. Og det virker ganske godt. Flere gange undervejs føler man næsten, at man har regnet plottet ud, men man overraskes gang på gang af små twists.
Til slut afsløres fortidens hemmeligheder og alle forviklinger åbenbares for læseren. Forfatteren formår at holde spændingen indtil sidste kapitel, hvor alle små hints flettes sammen til et stort julehjerte af forløsning og romantik.

Alt i alt en meget velskrevet roman, som indkapsler essensen af julens ånd: spænding, familiesammenhold, romantik …. og sneklædte bjergtinder.

 

Find bogen her

Bedømmelse af bog
recipe image
Anmelder
Heidi Holmetoft Hansen
Dato
2023-11-29
Titel på bog
Kjersti Herland Johnsen: Jul på Himmelfjeld Hotel
Antal stjerner ud af 5
41star1star1star1stargray
Product Name
Kjersti Herland Johnsen: Jul på Himmelfjeld Hotel

Kategori: Romantik, Skønlitteratur Relaterede emner: Feelgood-roman, Jul, Jul på Himmelfjeld Hotel, Kjersti Herland Johnsen, Romantik, spænding, Turbine Forlag

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Saxo
Bog & idé
Gucca
Plusbog
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

#krimipåhøjtplan 2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen børn børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk erotik Eventyr Familie fantasi Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser historie Historisk Roman humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Noveller Roman Romantik sex skønlitteratur Sorg spænding spændingsbog Thriller Turbine ungdom Ungdomsbog Venskab

Genrer

  • Biografier & memoirer (90)
  • Bøger på engelsk (42)
  • Børn & teenagere (292)
  • Computere & internet (14)
  • Digte (36)
  • Div (67)
  • Erhverv & personlig økonomi (4)
  • Erotik (20)
  • Fagbøger (84)
  • Fakta (38)
  • Filosofi (37)
  • Forfatter (10)
  • Håndarbejde (10)
  • Håndbøger (30)
  • Historie (37)
  • Humor (39)
  • Iværksætteri (12)
  • Kogebøger, mad & vin (16)
  • Krimi & spænding (298)
  • Kunst & underholdning (18)
  • Livsstil & hjem (26)
  • Marketing (7)
  • Noveller (18)
  • Opdragelse (8)
  • Politik & aktuelle begivenheder (13)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (31)
  • Rejser & eventyr (15)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (67)
  • Samfund og historie (61)
  • Sci-fi & fantasy (107)
  • Skønlitteratur (350)
  • Sport & udendørsliv (4)
  • Sundhed, sind & krop (58)
  • Tegneserier & grafiske romaner (14)
  • Videnskab & natur (10)

Copyright © · Din Boganmelder