Titlen på bogen gav mig en forventning om én lang fortælling om et sygdomsforløb. Men heldigvis er den så meget mere, for sygehistorier er helt almindelige samtaleemner i kredse, hvor gennemsnitsalderen er over 40 år.
Der er to sidekørende historier i bogen, som læseren hurtigt vil opdele i en skønlitterær science fiction part, og en anden part som er forfatterens selvbiografiske historie. Den selvbiografiske del giver et indtryk af en personlig skæbne men er i høj grad også en samfundskritisk beskrivelse af at være langtidssyg i Danmark. Således krydser de to historier i forskellige genrer hinanden.
Historien og forfatteren
Bogen starter i den skønlitterære science fiction del, og tiden er 2199. Historien handler om en kvinde, som vågner op efter et kæmpe jordskælv og skal finde et nyt ståsted i en verden, som har fået en ordentlig rystetur.
Fortællingen er synonym med den selvbiografiske del og den rystetur, som vores forfatter oplever som syg og økonomisk afhængig af Jobcentersystemet.
Som læser blev jeg straks grebet af den første skønlitterære science fiction historie, der er så utroligt velskrevet. Man får lyst til at læse videre. Derfor er den mere tunge selvbiografiske del meget lettere at sluge og forholde sig til, for man glæder sig helt vildt til at læse videre og komme dybere ind i fortællingen og finde ud af, hvordan historien slutter.
Det er let at forstå, hvorfor forfatteren har trang til at fortælle sin personlige historie. At blande de to genrer er et klogt og dygtigt træk, fordi budskabet bliver langt mere spiseligt.
Der er ingen tvivl om, at forfatteren er meget talentfuld historiefortæller, og forhåbentlig kommer der meget mere især skønlitterært fra forfatterens hånd.
Hvem henvender bogen sig til?
Alle syge, som har været i kontakt med Jobcentre i Danmark, vil kunne bruge historien til at ånde lettet op og sige til sig selv; at når følelsen af at blive styret rundt i manegen af myndigheder og fagpersonale i sundhedsvæsenet gør en mere syg og rådvild end udgangspunktet, så er det systemet, der i virkeligheden er sygt og ikke en selv.
Pårørende kan læse bogen for at opnå større indblik og forståelse for den situation, den syge står i.
Studerende, som læser samfundsfag, filosofi, journalistik, historie osv. – vil kunne finde masser af gode samfundskritiske emner i bogen, som i den grad trænger til stærkere belysning.
Politikere, personale i Jobcentre, læger, fysioterapeuter og andre involverede faggrupper, der på en eller anden måde er involveret i dét, der burde være en rehabiliterende støttende og hjælpende indsats overfor den syge, kan få et lærerigt indblik i, hvordan den syge møder systemet.
Enhver faggruppe i det beskrevne system bør tage bogens lærdom til sig, kigge indad og tage fat i sig selv og kollegaer og sige; det her kan vi ikke være bekendt, det skal vi gøre bedre. – Hvis Jobcentrene overhovedet fortsat bør eksistere, hvilket forfatteren også stiller spørgsmål til i bogen.
Bogen får 5 stjerner, for den er velskrevet, interessant og fængslende i sin opbygning, og den er relevant i samfundsdebatten.
Skriv et svar