• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Skønlitteratur / Laura Helena Pimentel da Silva – Allahs sønner

Laura Helena Pimentel da Silva – Allahs sønner

Anmeldelse af Charlotte Haile skrevet 16/11-2021

Allahs sønner handler om Afiq, der er en ung mand på 22 år. Afiq bor hjemme hos sine forældre i den ikke så pæne del af byen. Forældrene er indvandret til Danmark fra Tyrkiet, selv er han født i Danmark.

Laura Helena Pimentel da Silva - Allahs sønner
Laura Helena Pimentel da Silva – Allahs sønner

Afiq har nået den alder, hvor familien forventer, at han gifter sig, og hans far har allerede udpeget en brud med tyrkiske rødder. Men Afiq har ikke lyst til at gifte sig med den udvalgte. Han er forelsket i en etnisk dansk pige.

Forventningerne presses ned over Afiq af hans tyranniske far, der med trusler og vold insisterer på, at hele familien underkaster sig hans vilje. Afiq vil gerne være en god søn og prøver at balancere mellem det liv, hans familie forventer, og det liv, han selv gerne vil leve. Vi følger Afiqs kvaler ved den svære balancegang, og som historien skrider frem, bliver det mere og mere umuligt for ham at holde ligevægten. Til sidst befinder han sig i en tilspidset situation og må træffe nogle svære valg.

Historien fortælles fra Afiqs synsvinkel, og jeg fik et klart billede af ham, og hvordan han oplever sin situation. De andre karakterer i bogen fremstilles, som Afiq ser dem, og da han er ung og under pres, er hans forståelse for andre begrænset. Selvom dette giver et troværdigt billede af Afiqs karakter, synes jeg også, at det indsnævrer fortællingen.

I både titel, bagsidetekst og forord fremføres religionen som grundlag for de kontrollerende og skadelige handlinger, som Afiq og andre i bogen udsættes for. Fortællingen præsenterer, så vidt jeg kan gennemskue, ingen andre medvirkende årsager. At pege pilen så entydigt imod religionen som grundlag for de uhyrlige handlinger er i min optik al for snævret og ikke fremmende for forståelsen på tværs af religionerne.

Uafhængigt af ovenstående belyser bogen et reelt og væsentligt emne, nemlig det dilemma en person befinder sig i, når egne ønsker ikke harmonisere med familiens og omgivelsernes forventninger. Bogen belyser også den svære situation, man sættes i, når ikke bare en selv, men også mennesker, man holder af, påvirkes af ens beslutninger.

Jeg var meget i tvivl om, hvilket antal stjerner, jeg skulle give Allahs sønner. På den ene side er bogen velskrevet og omhandler et relevant og vigtigt emne. På den anden side er jeg betænkelig ved den ensporede fremstilling og dennes mulige effekt. Jeg er endt med at vurdere bogen ud fra dens tekniske meritter, da mine personlige holdninger til emnet ikke skal ligge forfatteren til last. Vi har jo heldigvis ytringsfrihed.

Find bogen her

Bedømmelse af bog
Anmelder
Charlotte Haile
Dato
2021-11-16
Titel på bog
Laura Helena Pimentel da Silva - Allahs sønner
Antal stjerner ud af 5
41star1star1star1stargray

Kategori: Skønlitteratur Relaterede emner: Roman

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Saxo
Bog & idé
Gucca
Plusbog
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

#krimipåhøjtplan 2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen Brændpunkt børn børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk erotik Eventyr Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Roman Romantik sex skønlitteratur Sorg spænding spændingsbog Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog Venskab

Genrer

  • Biografier & memoirer (87)
  • Bøger på engelsk (42)
  • Børn & teenagere (280)
  • Computere & internet (14)
  • Digte (35)
  • Div (61)
  • Erhverv & personlig økonomi (4)
  • Erotik (17)
  • Fagbøger (83)
  • Fakta (37)
  • Filosofi (36)
  • Forfatter (9)
  • Håndarbejde (10)
  • Håndbøger (30)
  • Historie (36)
  • Humor (39)
  • Iværksætteri (11)
  • Kogebøger, mad & vin (15)
  • Krimi & spænding (275)
  • Kunst & underholdning (18)
  • Livsstil & hjem (25)
  • Marketing (7)
  • Noveller (17)
  • Opdragelse (8)
  • Politik & aktuelle begivenheder (13)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (27)
  • Rejser & eventyr (14)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (61)
  • Samfund og historie (60)
  • Sci-fi & fantasy (99)
  • Skønlitteratur (337)
  • Sport & udendørsliv (4)
  • Sundhed, sind & krop (57)
  • Tegneserier & grafiske romaner (14)
  • Videnskab & natur (9)

Copyright © · Din Boganmelder