To Hippietøser Lisbeth og Bente, Drager fra Danmark mod indien.
De vil blaffe og tage busser hele vejen, og på turen møder de mange ligesindede, som også vil ud og se verden.
De får sig nogle gode venner på turen, og heldigvis er der andre der har prøvet det før, der gerne vil lære fra sig.
Turen til Indien er lang, og de får lært en masse ting, som hvad der er godt at spise, og hvordan man opfører sig i de forskellige lande.
De får også hurtigt øjnene op for hvor privilegeret vi er i Danmark, og hvor trygt der er, forhold til mange andre steder.
I Danmark kan du gå stort set nøgen rundt, og der er ingen der vil genere dig af den grund.
De bliver også passet på, og taget sig af, af mennesker de lige har mødt, som ikke ejer noget som helst, men alligevel hjælper dem alt hvad de kan.
De får røget en masse hash, og prøvet såkaldte “opium huler”.
Min Mening.
Da jeg startede med at læse denne bog, var jeg meget forvirret over at det faktisk er en roman.
I forhold til at det er en roman, er tempoet i den meget højt.
Alt for højt efter min mening.
Eller jeg ved faktisk ikke om man kan kalde det tempo, for den er meget monoton.
Men sammentidigt er der rigtig meget ligegyldigt fyldstof i den.
Hvad for noget tøj de har på i de forskellige lande, hvad de spiser, hvor de kan købe the og hash.
Det gør at man føler man får alt for meget info, som i virkeligheden ikke er relevant.
For mig er dette ikke en god roman, men det kunne måske være en hyggelig tour guide, til hvis man selv skulle på præcis den tur.
Skriv et svar