Løgne om min mor er en rørende fortælling om en datter, som forsøger af navigere i et komplekst familieliv.

Fortællingen udspiller sig i Tyskland i 1980’erne, hvor en pige ved navn Ela lever sammen med sine forældre. Familiens bånd er indviklet og præget af usikkerhed og utryghed. Særligt morens vægt er et tema, som ofte bliver diskuteret, eller ihvertfald påtalt af faren. Mobberiet over vægten og kontrollen herom tager til, og som tiden går bliver pigen mere og mere i tvivl om, om det i virkeligheden er moren, som er gal på den, mangler selvkontrol eller bare generelt er forkert.
Den overvurderet kontrol fra farens side udvider sig til at handle om mere end morens krop. Også økonomi, job og andet bliver farens beslutninger og valg. Morens rettigheder bliver altså med tiden forsvindende lille..
En gennemgående problematik i fortællingen er den her følelse af, at morens succeser i livet og glæder bliver undertrykt og ofte ødelagt af faren. Han ønsker ikke, at moren skal føle sig som et selvstændigt individ. En, som kan og skal bestemme over egen krop og liv. Hun skal føle sig undertrygt og uduelig. Denne undertrykkelse smitter af på det selvbillede, som Ela får.
Romanen udspiller sig over fire år. Fire år, hvor både moren og faren forsøger at skabe den perfekte kernefamilie, dog med to meget forskellige syn på, hvordan man opnår denne familie konstellation. Ela står i midten. Hun skal hele tiden tage stillinger til ting, som egentlig burde være de voksnes problemer.
Bogen er en spænende fortælling om et meget dysfunktionelt hjem. En hjem, som rummer stor utryghed og mistrives for barnet, som lever deri. Spændende, hvordan man får lov til at få et indblik i, hvordan disse episoder har udspillet sig fra flere forskellige perspektiver.
En bog, som virkelig får pulsen til at stige. Den had, som faren har til moren, og den måde som han udtrykker den på, er virkelig svær at håndtere. Særligt fordi vi nu lever i en helt andet tid, hvor ligestilling og kønsdebatter fylder rigtig meget. En tid, hvor der er langt imellem kvinder, som lader sig kue på den måde, som moren i denne fortælling bliver.
Forfatter Daniela Dröscher (f. 1977) har blandt andet modtaget Anna Segher-prisen og Robert Gernhardt-prisen for sit forfatterskab.
Bogen anbefales til unge og voksne (særligt kvinder).
Skriv et svar