Luna har mistet sin mor. Hun har også mistet sig selv. Verden ses igennem en selvdestruktiv, forvirret, 18-årig piges øjne, som er bange for at lade andre komme tæt på, men samtidig også for at være alene.
Hun flytter ind på kollegiet, hvor hun straks får en ny vennekreds af andre unge, der minder om hende selv. Her er der ingen der stiller spørgsmål angående fortiden eller andet følelsesladet – De er bare en lille, ignorant familie, som prøver at få det bedste ud af livet. Heriblandt René, som Luna forelsker sig i, men ingen af dem tør at elske. I stedet lover de hinanden at leve hver dag, som var det deres sidste. Hvilket egentligt er en ret smuk tanke, men det kommer snarere til udtryk med de mange sexscener, der er lige så fanden i voldske som Lunas karakter. Deres på samme tid enkle og komplicerede forhold, får man ikke som sådan forklaret, men man mærker straks hvordan de får hinanden til at føle sig i live.
Selvom det måske ikke lyder sådan, er der faktisk ikke så meget handling. Bogen er ikke fuld af spænding fra start til slut. Til gengæld er der rigtig mange fine beskrivelser samt en masse billedsprog, som gør, at alting virker levende, til tider på grænsen til det poetiske. På den måde fyldes man hele tiden med indtryk som læser, hvilket gør at bogen er umådelig svær, at lægge fra sig igen.
Sproget er meget lige ud og råt, og der lægges absolut ikke låg på noget som helst. Bogen er generelt meget “in your face”-agtig, men ikke på en måde hvor det bliver for meget. Det er et meget følelsesladet univers man bliver en del af, og jeg blev trukket igennem et væld af følelser. Alt lige fra sorg til undren til at være vildt forarget.
Dette er ikke en bog der gør dig i specielt godt humør, faktisk er den på sin egen måde ret tragisk. Om hvordan ungdommen kan opfattes som noget andet end “den bedste tid”/”de bedste år” af ens liv, når ens psyke er en anelse ødelagt, og om hvordan angst let kan tage overhånd. Begge dele er rigtig godt beskrevet. “Standpunkt” handler om den triste virkelighed, og det er meget modigt at skrive en bog om.
Jeg hader slutninger, for ofte er de ikke som man gerne vil have, eller også er de lige netop hvad man havde forventet – hvilket gør det en anelse kedeligt. Jeg vil dog alligevel sige, at de sidste sider af bogen er smukke og afsluttende.
Har du læst bogen? Hvad synes du om den? Giv din vurdering fra 1-5 stjerner, øverst i indlægget, og skriv en kommentar omkring hvad du synes er særligt godt, eller særligt dårligt ved bogen..
Skriv et svar