• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Skønlitteratur / M. S. Brandenborg – Symptomer

M. S. Brandenborg – Symptomer

Anmeldelse af Susanne Kjær Seidler skrevet 10/01-2020

Citat:

”Med ét blev det klart, at det var meget mere end blot almindelige følelser. Det var, som om Jorden stoppede med at rotere om sin akse og som om, at universet for første gang viste sin sande form; en legetøjskasse, støvet og glemt, i et hus fyldt med voksne.”

Novellesamlingen indeholder syv tankevækkende fortællinger om mennesker, som alle oplever symptomer på en skjult, eskalerende og samfundsskabt folkesygdom.

Jagten på det ideelle, det perfekte og det korrekte får dem til at forråde deres eget selvbillede, hvilket spreder sjælelig ensomhed blandt dem selv og deres nærmeste.

M. S. Brandenborg - Symptomer
M. S. Brandenborg – Symptomer

Mia Maria Seberg Brandenborg

Mia Maria Seberg Brandenborg (f. 1989) har en kandidatgrad i jura fra Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt med den almindelige advokatgerning.

Hun bruger en anseelig del af sin fritid på at forfatte fiktionsprosa og poesi. Denne bog er hendes debut som forfatter.

Sprudlende novellesamling

”Symptomer” skrevet af M. S. Brandenborg er en novellesamling bestående af 7 små noveller. Noveller der for de flestes vedkommende sætter sig små mærker i sindet når man har læst denne lille sprudlende novellesamling. Bogen indledes med dette lille citat:

”Ensomheden er alle store ånders skæbne. En skæbne, som indimellem beklages, men som altid vælges som det mindste af to onder.”

Arthur Schopenhauer, filosof.

Tankevækkende fortællinger

Det er egentlig også meget beskrivende for novellerne. De fleste er skrevet i et filosofisk sprog med indhold der ikke bare glemmes når næste novelle starter. Man er næsten nødt til, lige at lade tankerne bag bundfælde sig, inden man læser næste lille novelle. Det er virkelig rammende når der på bagsiden af bogen står følgende:

”Novellesamlingen indeholder 7 tankevækkende fortællinger om mennesker, som alle oplever symptomer på en skjult, eskalerende og samfundsskabt folkesygdom”. Jeg kunne ikke beskrive følelsen bedre, som man sidder tilbage med når man har læst den sidste novelle i ”Symptomer”.

Der er novellen om forfatteren der underviser en ung pige. Han er hård ved hende, kun for at skjule sin betagelse af pigen. Løber hans fantasi af med ham eller oplever han det som novellen beskriver? Novellen indleder ”Symptomer” og rummer så forskellige følelser som fortabelse, skam og begær.

Der er en novelle om en mor der skal ud og fodre svaner sammen med sine 2 små børn. Hun elsker sit liv og er tilfreds med det liv hun lever og pludselig gik det op for mig, at novellen i virkeligheden handlede om noget helt andet og langt mere alvorligt. Et emne som mange mennesker i virkeligheden frygter.

Novellen om manden der igennem tågen ser 2 fortove og ved at han bliver nødt til at vælge hvilket fortov han skal følge. Er det hele en drøm eller er det en beskrivelse af hvad der sker for enden af hans liv?

Novellen med titlen fuldstændig normal fik virkelig kuldegysninger til at risle langs rygraden. En mørk fortælling om at miste sig selv og om at gemme smerten bag en perfekt facade. Det var absolut den novelle jeg havde siddende længst tid i kroppen. Fascinerende og dybt skræmmende på et helt andet plan.

Novellen eksperimentet er en tankevækkende fortælling om selvopofrelse, benægtelse og en evindelig kamp mod fortiden.

7 meget forskellige noveller

Kort sagt. Når man har læst den sidste novelle, så sidder man tilbage med et virvar af følelser. Novellerne er samlet set meget forskellige og enkelte af dem ville jeg ønske udviklede sig til bøger i sig selv, man har slet ikke lyst til at sidste punktum var lige der. Jeg ville have at historien var meget længere.

Man tror det næsten ikke men ”symptomer” er M. S. Brandenborgs debut. En debut der lover godt for kommende skriblerier fra M. S. Brandenborgs hånd. Jeg følte næsten at jeg kom hele følelsesregistret rundt og de fleste noveller kom virkelig ind under huden på mig. Jeg følte mig virkelig godt underholdt og lidt ramt i min inderste sjæl. Jeg ser meget frem til og håber at se mere fra M. S. Brandenborgs hånd i fremtiden.

Find bogen her

Bedømmelse af bog
Anmelder
Susanne Kjær Seidler
Dato
2020-01-10
Titel på bog
M. S. Brandenborg - Symptomer
Antal stjerner ud af 5
51star1star1star1star1star

Kategori: Skønlitteratur Relaterede emner: auribus teneo lupum, Brandenborg, Comme il faut, eksperimentet, fuldstændig normal, huset tågen, mor, novellesamling, springet, symptomer

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Saxo
Bog & idé
Gucca
Plusbog
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

#krimipåhøjtplan 2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen børn børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk erotik Eventyr Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie Historisk Roman humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Roman Romantik sex skønlitteratur Sorg spænding spændingsbog Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog Venskab

Genrer

  • Biografier & memoirer (87)
  • Bøger på engelsk (42)
  • Børn & teenagere (284)
  • Computere & internet (14)
  • Digte (36)
  • Div (63)
  • Erhverv & personlig økonomi (4)
  • Erotik (20)
  • Fagbøger (83)
  • Fakta (37)
  • Filosofi (37)
  • Forfatter (10)
  • Håndarbejde (10)
  • Håndbøger (30)
  • Historie (37)
  • Humor (39)
  • Iværksætteri (11)
  • Kogebøger, mad & vin (15)
  • Krimi & spænding (277)
  • Kunst & underholdning (18)
  • Livsstil & hjem (26)
  • Marketing (7)
  • Noveller (17)
  • Opdragelse (8)
  • Politik & aktuelle begivenheder (13)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (31)
  • Rejser & eventyr (15)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (65)
  • Samfund og historie (61)
  • Sci-fi & fantasy (100)
  • Skønlitteratur (344)
  • Sport & udendørsliv (4)
  • Sundhed, sind & krop (58)
  • Tegneserier & grafiske romaner (14)
  • Videnskab & natur (9)

Copyright © · Din Boganmelder