1.bind i serien Mercy
Bogens bagside
Mercedes Thompson, også kaldet Mercy, er vokset op blandt varulve, men selv er hun walker – en formskifter der kan forvandle sig til en prærieulv.
Da hendes nabo, den irriterende tiltrækkende Alfa i den lokale varulveflok, overfaldes og hans datter bortføres, må Mercy trække på alle sine bekendtskaber for at hjælpe ham.
Derfor er hun nødt til at opsøge den varulveflok som bortviste hende som 16-årig….
Mercy er en serie om en stærk kvinde i en verden med varulve, feer, hekse og vampyrer.
Handling
”Månens kald” handler om formskifteren Mercedes Thompson – også kaldet Mercy. Hun er mekanikker og lever som et ganske normalt menneske i mellem alle de overnaturlige. En dag kommer der en ung fyr til hende på værkstedet. Han leder efter et job. Mercy synes, at der er noget mystisk over ham, så hun prøver at holde lidt øje med ham. Det viser sig, at han er offer i noget stort, som ikke kun involvere ham, men også mange andre, som hun kender. Da hun er ved at have hjulpet fyren, finder hun hans lig uden for hendes dør. Der er kaos over ved naboen, og hun finder sin nabo, varulve alfaen Adam, hårdt såret og datteren kidnappet. Mercy ved ikke, hvem hun skal stole på, og hvem hun ikke skal. Hun bliver rodet ud i noget langt større, end hun havde regnet med…
Min oplevelse
Allerede fra starten af ser man den gode opbygning af bogen. Man bliver langsomt mere og mere opslugt af fortællingen. Man får tidligt en fornemmelse af noget større – et mysterium. Man får små hints til dette. Det kommer altså ikke bare på én gang, men over længere tid. Dette er også med til at man ikke kan stoppe med læse igen. Ud over dette er den virkelig også bare fangende. Jeg havde lidt svært med at få startet, men da jeg først gik i gang, så fløj tiden afsted. Jeg blev virkelig overrasket hver gang, jeg så, hvor langt jeg var.
Jeg har dog heller aldrig prøvet at læse en bog, som var så uforudsigelig som denne. Det er ikke til at regne ud, hvad det næste er, der skal til at ske. Man tror lige, at man ved det, men så er det noget helt andet. Det er den helt rette uforudsigelighed, for det er ikke sådan, at man tænker, at det bare er noget rod. Den er virkelig godt struktureret.
Noget andet som jeg vil lægge vægt på er den gode baggrundshistorie og relaterbare hovedperson. I bogen har man ikke med en perfekt hovedperson at gøre, men en, som får sagt de forkerte ting på de forkerte tidspunkter. En som virker som et rigtigt menneske. I bogen får man også små hints om hendes fortid, som er med til, at man får en ide om en gennemarbejdet fortælling, uden den er for perfekt.
Dog blev jeg lidt skuffet over slutningen af bogen. Det virker, som om det sidste er blevet klemt ind på de sidste sider. Man får kastet slutningen lige i hovedet på så kort tid, at man til sidst står tilbage med en følelse af at mangle noget. Den slutter lidt brat.
Jeg skal helt klart læse næste bind i serien! Jeg har haft en periode, hvor jeg ikke var så meget til fantasy, men denne bog har fået mig til at ville læse mere igen.
4 ud af 5 stjerner fra mig
Skriv et svar