I 14 dage har denne digtsamling fulgt mig liggende i min taske, og bare ventet på at blive vurderet. Det er længe, og jeg kan lige så godt være ærlig. Jeg har haft virkelig svært ved at danne mig et overordnet indtryk. Det har nærmest været umuligt, fordi ’Er det OK at være en mand?’ indeholder så mange forskellige sider, so to speak.
Jeg var virkelig draget af digtsamlingens titel, som efter min mening er genial. Den er en anelse provokerende, fordi den kan sige noget om manden som værende tildelt en offer-rolle. Samtidig med at den kan være et spørgsmål omkring hvorvidt det kvindelige køn synes at være bedre end det andet. Som mange andre samlinger med spørgsmålstegn i titlen, kan den lægge op til debat og refleksion. Jeg kunne næsten ikke få armene ned, men det fik jeg alligevel hurtigt, for det var ikke rigtigt det, digtsamlingen handlede om.
Bagpå værket står der i stedet, at digtene kredser om at finde et autentisk udtryk for det smukke og ikke mindst groteske ved hverdagens problemstillinger i tilværelsen, og så blev jeg glad igen. Men hvor finder jeg det? Hvilken side kan jeg slå op, og finde lige netop disse situationer eller tankestrejf?
I stedet ser jeg rigtig mange gentagelser såsom: ”måske en dag, måske en dag” og ”fejl, fejl, fejl, fejl, fejl, fejl, fejl”, hvilket gør digtene forholdsvis enkle at læse og forstå. Det kan være en positiv ting for dem, som har en tendens til at opfatte genren som noget kringlet og måske lidt mystisk. Digtene er snarere episke end lyriske, og billedsproget er blevet væk. Jeg mangler virkelig ord, som kan få mig til at male malerier med mit sind, som er omtrent ligeså abstrakte som Picassos.
Men så bliver jeg pludselig overrasket, fordi titlen på et af digtene hedder ’Kongeslot’, og digtet lyder sådan her: ”Jeg håber at du vil være med til at bygge noget nyt op”, og det er alligevel ret kreativt. Så er der pludselig et grotesk hverdagsbillede imellem, som beskriver noget fint på en anti-romantisk måde, og det er en ret speciel læseoplevelse. Så bliver alting lidt usammenhængende. Digtene skifter lige pludselig fra at handle om at være en abekat til hvordan kitesurfing ser kedeligt ud. Det er rodet, men det er faktisk også ret humoristisk.
Jeg har spildt kaffe på mit eksemplar, men det eneste jeg egentligt tænker på er, om det er ok at være en mand? Jeg føler mig snydt for svar, så i stedet venter jeg på part 2 – med indsigt i hvordan det er at være det maskuline køn, for så ville jeg i hvert fald være en gladere læser.
Skriv et svar