Da Manja er 32 år gammel, bliver hun uden forvarsel ramt af sygedom. To blodpropper i hjernen giver Manja, hendes mand Kim og deres børn – ét før og ét efter.
Et liv før sygedom og et liv efter. For kan man leve videre med job, karrierer, børn, ægteskab og en selvstændig tilværelse efter sådan en oplevelse?
Manja er en stærk kvinde, og lader sig ikke bukke under for de kasser, som systemet ønsker at sætte hende i, “i hendes situation”. Men på trods af hendes mod og styrke, er hun altså i den grad blevet svækket, og er i stor grad afhængig af Kim.
Kim, som jo i den grad også bliver berørt af Manjas blodpropper. For udover, at Kim må ordne alt praktisk inkl. at hente/bringe børn, lave mad, vaske tøj og hvad der ellers skal gøres, Ja så er der en hel del opgaver og bekymringer, som Kim også må takle – ofte alene.
Da Kims store kærlighed bliver syg, tager han ansvar. Kim sørger for at putte Manja om aftenen, give hende hvile i løbet af dagen, planlægge og strukturere, så Manja ikke bliver overstimuleret i løbet af dagen, og meget mere.
Den her bog er for mig et bevis på:
1. At ægte kærlighed findes
2. At man som familie kan klare alt sammen
3. At sygdom ikke kun rammer den syge, men i den grad også den syges familie, venner og bekendte.
4. Det betaler sig at holde fast i den man var!
Afslutningsvis synes jeg også det er vigtigt at tage med, at livet i en situation som denne, vil ændre sig, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. For ja, livet ændrer sig – det bliver ikke det sammen, men det bliver et nyt liv. Et liv, hvor det, som virkelig betyder noget for én, står meget klart.
En meget rørende og barsk fortælling, hvor der ikke bliver pyntet på noget. Præcis som den skal være.
Meget anbefalingsværdig!
Bogen er tilsendt af forlag med henblik på anmeldelse.
Skriv et svar