“Barberbladstræet” er skrevet af Marina Fauerholdt og er en erindringsbog. Allerede under indledningen til bogen fik jeg kuldegysninger over Marinas historie. Den er så skrækkelig, skræmmende, rørende og med lys for enden af historien. En af den slags historier som simpelthen MÅ fortælles. På trods af de store svigt som Marina udsættes for så lykkes det hende alligevel at komme ud på den anden side som et nogenlunde helt og livsglad menneske. Hvordan kommer man igennem en barndom hvor de mennesker der skal beskytte dig, svigter dig på det groveste og nærmest tilskynder krænkerne til at fortsætte sine krænkelser.
Marinas barndom
Marina har haft en barndom fyldt med vold, incest, blodskam og svigt af den værste slags. For Marina gik der lang tid inden hun fandt ud af, at den opvækst hun havde ikke var helt almindelig. Først blev hun krænket af sin onkel, senere den mand som hun troede var hendes far og adskillige andre familiemedlemmer. “Barberbladstræet” er en meget barsk fortælling hvor Marinas oplevelser er beskrevet lige på og råt. Det er første gang Marina sætter ord på alt det som hun husker. Familien levede nærmest et nomadeliv og flyttede gentagne gange. Måske for at undgå at nogen udefra skulle finde ud af, hvad der skete inden for familien?
Indtil den dag hvor Marina som 17-årig endelig blev fjernet fra familien.
22 år i det psykiatriske system
Igennem de næste 22 år ryger Marina ind og ud af psykiatriske hospitaler, bosteder og hospitaler. Hun plages af et “Væsen” der fortæller hende at hun skal påføre sig selv skader, så blodet kan løbe ud af hendes krop. Indre stemmer og en indre smerte der ikke vil gå væk. Gentagne gange prøver Marina at flygte fra de psykiatriske afdelinger og nægter at tage den medicin som hun bliver ordineret. Hun bliver diagnosticeret som skizofren, men Marina tror ikke selv på, at hun er syg.
Selvskade
Igennem alle disse år skader Marina sig selv. Hun stikker sig med nåle. 100 knapnåle ad gangen kan der sidde i hendes arm i et ganske særligt mønster. Barberbladene bliver Marinas bedste “Ven”. Hun bliver eminent til at gemme barberbladene så ingen kan finde dem. Hun skærer i sig selv. Meget dybt så den fysiske smerte overdøver dem psykiske. Først overspiser hun så nægter hun at indtage føde eller væsker i dagevis. Marina svæver gang på gang i yderste livsfare. Men kan stadig ikke se, at hun er syg. Lige indtil den dag hvor hun møder Adam og forelsker sig. Det bliver vendepunktet for Marina.
En frygtelig og samtidig livsbekræftende historie
“Barberbladstræet” er fantastisk velskrevet og ramte mig dybt i hjertet. Jeg stod tæt op ad Marina hele vejen igennem historien. Lige fra den første gang hvor onkel Ragur gik over Marinas grænse til den dag hvor livet vendte og viste Marina den store kærlighed, som der var i vente til hende. For resten af livet. “Barberbladstræet” er et unikt indblik i den danske psykiatriske system set med brugerens øjne. “Barberbladstræet” viser hvor modig Marina i virkeligheden er. Det kræver virkelig meget stort mod at lægge hele sit liv, de mange svigt og den store kærlighed i hånden på de mange læsere som denne bog virkelig fortjener. Mine varmete anbefalinger til “Barberbladstræet” en erindringsbog som berørte mig dybt og med en usædvanlig livsbekræftende slutning.
Skriv et svar