Hans-Jørgen Schanz har skrevet en fin lille bog om menneskerettigheder. Så hvis menneskerettigheder interesserer dig, og/eller du gerne vil have kendskab til menneskerettigheder, men ikke kan overskue at læse alt for meget, så er denne bog måske noget for dig.
Det mest centrale i menneskerettighederne
Schanz skriver, at man kan tale om to helt centrale træk i menneskerettighedserklæringerne: 1: De er universalistiske. 2: Mennesker er skabt/født lige, altså ingen privilegier. Det er netop, når disse to træk vokser sammen, at vi kan tale om at gå fra rettigheder til menneskerettigheder. Rettigheder var nemlig ikke nogen ny ting. Når man spørger til begrundelsen af menneskerettighederne, ser vi noget vigtigt. Personerne bag den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske menneskerettighedserklæring kunne ikke bare henvise til den sansbare virkelighed. I stedet for påberåbte man sig og trak på en lang tradition nemlig: naturret.
Hvad er naturret?
Vi kan se naturret som en ret, der ikke hviler på tilfældige menneskelige vedtagelser. Vi kender naturret allerede fra antik græsk filosofi. I antik græsk filosofi forstod man naturret som, at “naturen” stiller krav til menneskenes adfærd.
Klassisk kontra nytidens naturret
Når vi taler den klassiske naturretstradition, taler vi om perioden fra antikken til og med middelalderen. Schanz skriver, at den klassiske naturretstradition har nogle fællestræk. Det mest grundlæggende fællestræk var, at man så naturen/universet som teleologisk (hensigtsmæssigt). Hvilket betyder, at man så naturen/universet som noget, der var en mening i og med. Mennesket tænktes som et samfundsvæsen.
Schanz skriver, at den klassiske læres mest grundlæggende brist – og desuden dens mest betegnende træk – var ifølge Thomas Hobbes (1588-1679), at den gik ud fra at mennesket af natur, var et socialt væsen. Hobbes hævder nu tværtimod, at alle mennesker i udgangspunktet og fundamentalt er fjender. Hobbes formulerer idéen om en naturtilstand, ud fra dette.
Alt handler nu om retten til selvopretholdelse – dvs. overlevelse. Her kommer næste hovedbegreb ind i billedet, nemlig samfundstilstanden. Samfundstilstanden opstår, når mennesker drevet af angst for en voldelig død, søger freden i samfundet.
Schanz skriver, at Hobbes havde skabt en nyt fundament for naturret. Dette viste sig tydeligst hos den mest indflydelsesrige nye naturretstænker John Locke (1632-1704). Locke snakker om en naturlov, som der kan opnås adgang til via fornuften. Fornuften lærer alle mennesker, der rådfører sig med den, at alle er lige og uafhængige, og at ingen bør påfører andre skader på liv, helbred, frihed eller besiddelser.
Schanz skriver, at Lockes begreb om samfundstilstanden er en tilstand, hvor den enkelte borger vha. en samfundspagt har afgivet den dømmende og udøvende magt til statsmagten i form af en regering og en lovgivende forsamling. I begge magtinstanser er det flertallet, der bestemmer.
Lockes snakker også om retten – naturretten – til revolution, hvis ikke regeringen lever op til de naturlige rettigheder, som Gud gav Adam (mennesket), nemlig ejendom, liv og frihed.
Magtdeling og magtkontrol var ny ift. Hobbes. Locke nærmer sig til tider formuleringer, der ligner et grundtræk ved moderne demokrati: magtens tredeling. Denne blev dog først en klar idé hos franskmanden Montesquieu (1689-1755).
Ejendomsrettens betydning
Schanz beskriver Lockes ideer om ejendomsretten som fundamental. Ejendomsretten findes også i naturtilstanden, og går forud for enhver samfundstilstand. Hvad går ejendomsret så ud på? Hvordan begrundes den? Her er Locke inspireret af den nye kapitalisme. I den nye kapitalisme er det menneskets eget arbejde, der er kilden til privatejendom. Naturen er ikke nogens, men når den bearbejdes af et menneske, bliver den hans ejendom. En anden væsentlig formulering fra Locke handler om, at enhver har ejendomsret over sin egen person, krop og sin hånds arbejde. Som konsekvens af denne formulering bliver slaveri og livegenskab uretfærdigt. Sidst men ikke mindst er ejendomsretten en ret til frit at bestemme over sin egen ejendom. Mennesket kan sælge/bytte sin ejendom evt. i form af lønarbejde.
Om erklæringen af menneskerettighederne
Schanz skriver, at de nye indbyggere hørte til England som moderland, og områderne hvor de boede, var engelske kolonier. Alligevel kom det til stridigheder med den engelske krone i slutningen af 1700-tallet. Udkommet af denne konflikt blev, at 13 amerikanske stater erklærede sig fuldstændig uafhængige af England i 1776 via Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, hvori der findes et afsnit om menneskerettigheder.
Med henyn til Frankrig så forholdene noget anderledes ud. Samfundet havde 3 såkaldt stænder. De to øverste var meget priviligerede, og bestod af adelen og gejstligheden. Tredjestanden bestod af ikke-privilegerede medlemmer, der spændte over rige bankfolk og velstående håndværksmestre til daglejere og livegne. Stænderne trådte sammen d. 5. maj 1789 pga. en indkaldelse fra kongen, hvorefter det politiske slagsmål brød ud. Tredjestanden ville ikke betale nye skatter. Kulminationen kom i sommeren 1789, da tredjestanden tog magten. Den 26. august fremsatte nationalforsamlingen: “Erklæring af Menneskets og Borgerens Rettigheder”.
Menneskerettighedernes indflydelse historisk
Schanz skriver, at menneskerettighederne første gang blev formuleret og erklæret ved det modernes fødsel. Menneskerettighederne havde ikke den store indflydelse internationalt i deres første 150 år levetid.
Schanz skriver, at 1800-tallets nye social-politiske bevægelser, nationalismen og socialismen havde et mildt sagt ambivalent forhold til menneskerettighederne. Nationalisterne mente, at menneskerettighederne var for almene, abstrakte, uden rødder i nationale traditioner og overskred grænserne for nationen med hensyn til gyldighed.
Arbejderbevægelsen så anderledes på menneskerettighederme end nationalisterne, men indvendingerne førte i samme retning. Arbejderbevægelsen benægtede ikke menneskerettighedernes eksistens, men der var flere grunde til, at den ikke henviste til dem, når man tænker på de ideer, der cirkulerede blandt kommunister m.v. f.eks. kritikken af ejendomsretten.
Schanz skriver, at et af de steder hvor menneskerettighederne blev påberåbt, var ifm. kvindernes kamp for ligestilling og stemmeret. Men overordnet var der ikke den store fokus på dem i tiden frem til og langt ind i det tyvende århundrede.
2. Verdenskrigs betydning
Schanz skriver, at efter 2. Verdenskrig ændrede tingene sig dramatisk og tydeligt. Det parlamentarisk repræsentative demokrati havde vundet, og havde fået nyt liv i Vesten. Moderne demokrati og menneskerettigheder henviste gensidigt til hinanden. De totalitære og anti-demokratiske ledelsesformer, som nazismen og fascismen (og stalinismen senere) havde fuldstændigt afvist bare den mindste respekt for menneskerettigheder.
Schanz skriver, at 2. Verdenskrig også havde illustreret nødvendigheden for krigsforbrydelsesprocesser i et omfang, der ikke var set tidligere. 2. Verdenskrig viste også, at civilbefolkningen var det største offer af moderne krigsførelse. Konsekvensen var, at det var nødvendigt, at betone nødvendigheden af at holde sig fra krig. Dette skule gøres i en ny menneskerettighedserklæring. Derfor valgte FN ved en generalforsamling d. 10. december 1948 at vedtage Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. FNs version indeholde tillige menneskerettigheder angående beskyttelse imod arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed m.v.
Med den kolde krig blev implementeringen af idealerne lagt på køl. Først i 1980’erne kom der igen fokus på menneskerettigheder. Efter Murens fald fik vi en helt ny international situation, der gav menneskerettighederne en super position ift. tidligere.
Menneskerettighedernes beståen
Schanz skriver, hvad med menneskerettighedernes gyldighed? Menneskerettigheder eksisterer kun, hvor der en forfatning, der beskriver dem, og hvor der er en fælles magt, der varetager dem. Konklusion: menneskerettigheder vil aldrig have en absolut autoritet. Praktisk skal de ikke behandles som hellige bud, men snarere som fornuftige, menneskelige vedtagelser baseret på erfaringsbårne klogskabsregler.
Selve erklæringerne
Teksterne sidst i bogen er gode uddrag af de forskellige menneskerettighedserklæringer.
Konklusion
Jeg vil sige alt i alt en fremragende lille introdution til menneskerettigheder. Schanz får koblet både historiske ideer og historiske begivenheder sammen i et hele, der giver god mening og sammenhæng. Jeg vil klart anbefale andre at læse bogen.
Skriv et svar