“Den dag Bitte Blev bæredygtig” er Mette Reinhardt Jakobsens 4 roman. Romanen er en hyggelig sag, der tager et vigtigt og meget aktuelt emne op. Jeg betragter bogen som et fint indspark i debatten, med lidt mere end et strejf af humor. Derudover er “Den dag Bitte blev bæredygtig” lettere grotesk. Eller det vil sige vores hovedperson Bitte går nok lidt over gevind i sine reaktionsmønstre.
Let læst indlæg i debatten
“Den dag Bitte blev bæredygtig” er en af den slags romaner som er tilgængelig for alle. Selv den knap så trænede læser kan tygge sig igennem bogen på forholdsvis kort tid. Egentlig synes jeg at emnet bæredygtighed godt kan blive lidt tungt og frelst. Men Mette Reinhardt Jakobsen serverer et tungt emne på en let og morsom måde, der dermed bliver let spiselig for alle.
Den dag da Bitte blev bæredygtig
Bitte bor alene med sin halvvoksne søn. Bitte er begyndt at blive lidt bekymret over, at der er insekter, der er ved at forsvinde. Hun overvejer hvad man kan gøre for klimaet. Bitte starter i det små. Men det er ikke helt nok. Bitte køber ikke længere bacon, til sin søns store fortrydelse. Bitte vil ikke overforbruge og at flyve på ferie er nærmest udelukket. Bitte tænder sin pc en gang om dagen i en meget begrænset periode.
Bittes omverden
Snart begynder Bitte at kigge på omverdenens overforbrug og prøver at omvende, selv helt fremmede mennesker til at se verden, som Bitte ser den. Bitte forstår ikke rigtigt, at omverden ikke synes at hun er en helt, nu hun prøver at redde kloden. Bitte undrer sig over naboen der griller ude i haven og flyver til Island i den Danske hedebølge. Sønnen der absolut ikke kan leve uden bacon. Facebook vennerne der flyver på ferie. For ikke at tale om den fremmede dame der køber alt for meget plastik. Bitte beslutter sig for at hun da ikke har brug for sin bil. Den kan hun sælge og så vil hun bruge pengene til at gøre noget godt for vores allesammens klode.
Bittes nabo
Bittes nabo beder hende om at passe hans hus imens de er på ferie. Nå ja og så kan hun jo bare, siger naboen til Bittes store skræk, tage for sig af noget af alt det kød der ligger i deres fryser. Bitte VIL ikke spise kød, ligemeget hvor meget hun savner en saftig bøf. I det hele taget synes hun jo nok, at naboen har et alt for stort overforbrug. En fyldt fryser, for mange fjernsyn og diverse elektroniske maskiner. Måske kan Bitte benytte naboens bortrejse til at gøre noget ved hans alt for store ressourcespild.
Et bæredygtigt indspark i debatten
“Den dag Bitte blev bæredygtig” er bestemt en roman der giver masser af stof til eftertanke, uden at være en løftet pegefinger. Romanen er en grotesk og humoristisk fortælling, der minder os om, at mindre måske også kan gøre en forskel. Endda uden at blive alt for “Langhåret” og teknisk indviklet. “Den dag Bitte blev bæredygtig” er en velskrevet roman, der fortjener at blive læst af store som små. Jeg tøver ikke med at give “Den dag Bitte blev bæredygtig” mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Skriv et svar