Af og til er der penge mellem folk, og det kan så både folk og fæ få glæde af. Til tider går man lige i folk med træsko på, uanset hvilket fodtøj, man i øvrigt går i, men ellers kan det også være praktisk at have folk til noget, når man har ekstra travlt. Man må heller ikke overse, at klæder skaber folk, og det er så ligegyldigt, hvor meget de folk selv skaber sig, men være som folk er flest, det er der ingen, der rigtig vil. Imidlertid findes der mange forskellige folk i den nye novellesamling med titlen Folk af Mette Walther, og det skal understreges med det samme, at det er indholdsrige, indtagende og indsigtsfulde noveller, der er alt andet end overfladiske. Jeg har læst og grublet, tænkt og funderet, og har ikke på noget tidspunkt læst en af novellerne uden at være dybt grebet af den person, som har været hovedpersonen i den pågældende novelle. Samtidig har jeg spekuleret på, om der virkelig i så ekstrem grad finde personer med diverse udfordringer, som det hedder i dag, men som man før i tiden betragtede som problemer, og om der evt. er en lille snert af de forskellige tendenser hos os alle. Under alle omstændigheder går man ikke uberørt fra læsningen af bogen, og det er vel, hvad enhver forfatter, måtte ønske med sit værk.
Den filosofiske undren
Hvis man går i dybden med den græske filosof Aristoteles, så bliver det klart, at han har en god definition på, hvad filosofi er, for han siger simpelthen, at det at undre sig over noget er det, som gør, at menneskene både nu og oprindeligt begyndte at filosofere. Jeg plejer at bruge Spørge-Jørgen som eksempel, skønt det ikke ligefrem gik ham så godt, men det gjorde det heller ikke for mange andre filosoffer, som eksempelvis Sokrates, der blev henrettet. Alle genvordigheder opstod simpelthen, fordi de pågældende undrede sig over noget og derpå stillede spørgsmål, og den undren er også i fokus i novellesamlingen, hvor det på bagsiden bliver forklaret, at novellesamlingen netop udspringer af undren, hvilket således indskriver den i en filosofisk kontekst. Man kan da også snart undre sig over, hvad der får folk til at behandle en såkaldt tumpe som følger: ”Om i skuret efter kosten. Han skulle feje fra hoveddøren og hele vejen ned til fortovet. Bagefter skulle han feje indkørslen. Dér, hvor Johns bil holdt, når han var hjemme. Foran garagen. Han smilte bredt. Det var så dejligt at være ude. Det var koldt, og det småregnede, men det ænsede han ikke. ” (s. 13). Man har bogstavelig talt folk til noget her, og det er den stakkels tumpe, som ikke har noget at skulle have sagt, og som laver alt indendørs og udendørs, og han er slet ikke den eneste, der bliver brugt, opbrugt og misbrugt i bogen.
En af novellerne får mig til at tænke på den gode sang Puff, der handler om en drage, som man til sidst ikke kan få øje på, fordi fantasien ikke rækker længere, men i novellesamlingen rækker fantasien fint, når dragen på det nærmeste indtager og griber ind i en stakkels mands liv, så det hele kommer til at handle om, hvordan man lige får tæmmet dragen, formindsket den, når der er andre ting på programmet, og får den til at falde til ro, når opgaverne kræver det. Tænker, at manden i den novelle nok gerne ville have haft sin fantasi sat på pause, så han ikke længere lagde mærke til dragen, og der er også en dygtig flittig og initiativrig lærerinde, som det faktisk stadig hedder i bogen, selvom man vist i dag alene er lærer, der tilsvarende kæmper om ikke med drager, så med nogle andre dæmoner. Der er i det hele taget dem, der mister, sørger, kæmper, tvivler og opgiver, og det er skæbne, eksistens og liv, der behandles og beskrives, så man altså i den grad undrer sig over, hvordan folk kan have det og ikke have det, når man kommer så tæt på dem. Helst ville man hjælpe dem alle sammen, men noget tyder på, at det ikke er så enkelt det hele.
Mit råd er, at man læser bogen, undrer sig og så i det hele taget ser livet i et noget anderledes perspektiv, der understreger, at ikke alle folk har det lige nemt, ikke alle folk er født under en heldig stjerne, og ikke alle folk har samme vilkår, og så stiger tolerancen forhåbentlig i takt hermed overfor folk efter læsningen. Heldig eller uheldig stjerne kan diskuteres, men det kan ikke diskuteres, at novellesamlingen er til fem stjerner på den smukke stjernehimmel.
Skriv et svar