”Jeg tænker på den der film med Tom Hanks: Forrest Gump hedder den (…) I starten sidder Forrest på en bænk med en æske chokolade i skødet og plaprer løs om, at ”livet” er som en æske chokolade, du ved aldrig rigtig, hvad du får. Sikke noget ævl. Livet er ligesom en grillbar. Du ved præcis, hvad du får. (…). Bestiller du en lille burger, får du en lille burger. En fransk hotdog er en fransk hotdog. Og vil du have noget mere spændende end det, så eksisterer det ikke. Medmindre du synes, at rejsesalat er lidt spændende.” Tessans livssyn i “Næste stop Rosengädda” er ikke videre opmuntrende.
Tessan er hastigt på vej mod de 30. Hun arbejder i en grillbar lidt udenfor Stockholm. Bror er 13 år og bor med sine lægeforældre i Lund. Fælles for dem er, at de begge ønsker sig en mere smilende tilværelse.
Bror føler sig anderledes end sine jævnaldrene. Taget i betragtning af, at han har et “højtideligt” sprog og går i jakkesæt fra gamle dage, har vandkæmmet hår med sideskilning, er vild med fransk poesi og dyrker den franske sanger Serge Gainsbourg, som var han en gud, så er hans antagelse nok meget rigtig. Og værst af alt, hans forældre skændes tit.
Tessan har arbejdet det meste af sit liv med at lange pølser, hotdogs og burgere over disken og må siges at være ekspert på sit område. Men det er ikke ligefrem den form for ekspert, hun ønsker at være og med et liv beskrevet som følgende:
”(…)Jeg fylder snart tredive og bor femten meter til højre fra, hvor jeg blev født. Arbejder yderligere hundrede og halvtreds meter væk. I hele mit liv har jeg bevæget mig rundt i en radius på en kilometer (…).”
Er Tesans liv nærmest støvsuget for alt, hvad der har med glamour eller glæde at gøre. Og med kæresten Lebbe, hvis højdepunkter igennem 15 år, har været at gå på kroen, træne biceps og være utro, er en begyndende livskrise, MEGET HASTIGT UNDER OPSEJLING…
Bror og Tessan ønsker begge at tage hånd om deres liv. Bror vil forhindre sine forældre i at gå fra hinanden og Tessan vil ikke længere være tilskuer i sit eget liv.
Det kræver en plan!
Brors plan: at få sine forældre til at tage på seminar i USA, uden ham, så de kan tilbringe mere alenetid sammen…
Tessans plan: foreløbigt at gemme sig i klædeskabet og få et næsten nervøst sammenbrud…
Da jeg i starten af ”Næste stop Rosengädda” blev præsenteret for Bror og Tessan, forsøgte jeg at gennemskue, hvilken forbindelse der er imellem de to. Det vakte min i forvejen store nysgerrighed. Da de begge ved et tilfælde havner hos Jane i den lille by Rosengädda, er spændingen på det punkt udløst.
Jane er en ældre kvinde, der elsker dyr og lever lidt ”flippet”. En stor mundfuld for de to. Men Jane har hjerterum og langsomt spirer venskabet. En dag, da Jane får to gæster på besøg, er den store mundfuld pludselig meget, meget lille.
”Næste stop Rosengädda” er skrevet i 3-person med henholdsvis Bror, Tessan og Jane som fortælleren. Det synes jeg, gør læsningen rigtig god og nuanceret. Hvert afsnit har en overskrift; en god lille appetitvækker til, hvad der er i vente.
“Næste stop Rosengädda” vil jeg sige, er en helt nede på jorden bog, med de rutsjebaneture livet byder på og jeg tror mange af os på ét eller andet tidspunkt, har prøvet mindst én tur. Ud fra den måde personerne er beskrevet på, dannede jeg mig hurtigt et billede af dem. Og jeg nød deres selskab i min læsning.
Jeg kan godt lide, at jeg som læser bliver indviet i personernes problematikker. Det gør dem menneskelige. Jeg blev rørt. Bror der eksempelvis tror, det er hans skyld, at hans forældre skændes. Jane der konfronteres med sin fortid og Tessan, der føler sig usikker, med en mor, der aldrig har rost eller opmuntret hende.
“Næste stop Rosengädda” er første del i en trilogi og endnu en gang må jeg konkludere, you did it again!
Emma Hamberg skriver efter min mening fantastisk! Det er som om hun kan udøve magi med ord. Med en tilpas drysset humor formår hun at skabe en stemning af glæde, idyl, romantik og håbefuldhed trods modgang. Alvoren forsvinder næsten. Det er ment som en kompliment; det kunne have haft modsat effekt. Læsningen flyder let som en fjer og jeg drages med ud på bølgerne.
“Næste stop Rosengädda” er for mig en feel good bog. Hvis jeg skal drysse lidt kritik ned, så bliver den en smule ”romantiseret” og jeg savner lidt flere kinderæg surprises undervejs. Alligevel var det umuligt, ikke at blive glad i låget.
Jeg kan varmt anbefale ”Næste stop Rosengädda” til dem, der har lyst til at læse en livsbekræftende historie om kærlighed og venskab, om at tackle livets finurligheder og finde troen på sig selv og livet.
Skriv et svar