Opgangen gemmer på en interessant og medrivende fortælling om identitet, social arv og personlig udvikling. Og om stereotyper, fordomme og diskrimination.
På Christianshavn flytter Elise ind i den opgang, hvor Solveig er vicevært, og bogen fortæller begge kvinders historie. Elise er grønlænder, succesfuld og altid klædt i dyrt modetøj, mens Solveig er færing, tilbagetrukket og skjuler sig i alt for store klæder. Umiddelbart er de to kvinder hinandens modsætninger, men under overfladen gemmer sig mange fælles træk, bl.a. har de begge et anstrengt forhold til deres familie og til deres eget ophav.
Som bogen forløber, bliver Elise og Solveig begge udfordret på deres selvopfattelse og på, hvordan de lever deres liv. Skeletterne, som har presset sig på i årevis, kommer væltende ud af skabene, og begge kvinder bliver nødt til at tage deres liv op til overvejelse.
Elise har fra starten en mistanke om, at der er mere til Solveig, end der møder blikket, mens Solveig bliver blændet af Elises ydre og tilsyneladende selvsikkerhed. En af de ting, jeg allerbedst kan lide ved bogen, er Solveigs opfattelse af Elise sat overfor Elises opfattelse af sig selv.
Selvopfattelse er et centralt omdrejningspunkt i bogen, og både Elise og Solveig kæmper med at finde ud af, hvem de er. Elise føler sig ”spærret inde i sin forståelse af sig selv,” mens Solveig bliver opfordret til at lytte til sin mavefornemmelse, men kan ”ikke høre noget.” For begge gælder det, at deres usikkerhed i høj grad hænger sammen med deres barndom og tidligere kærlighedsliv, der indeholder oplevelser og følelser, som de begge prøver at fornægte og undertrykke.
Elise og Solveig har det svært med deres identitet som henholdsvis grønlænder og færing, og deres indre kampe skildres udførligt i bogen. Det er ikke bare kampe imod fordomme og diskrimination, men også imod deres egne følelser af både stolthed og skam, over- og underlegenhed. Identitetsdebatten findes i mange andre kontekster, men det er interessant og yderst relevant at se den sat i forhold til grønlændere og færinger i Danmark. Bogen er et vink med en vognstang til os alle om aldrig at lade os styre af stereotyper.
De to kvinders indre kampe og udvikling er flettet ind i en god og velskrevet historie. Jeg ved præcist, hvordan der ser ud, i den opgang, hvor historien udspiller sig, og kan tydeligt se Elise og Solveig for mig.
Opgangen er god underholdning med et vigtigt budskab. Jeg kan kun sige: læs den!
Skriv et svar