• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Sci-fi & fantasy / Ry Kristensen – Nissernes hemmelige verden

Ry Kristensen – Nissernes hemmelige verden

Anmeldelse af Heidi Holmetoft Hansen skrevet 15/11-2018

Moderne kalenderlæsning med juleånd og stemning.

Ry Kristensen - Nissernes hemmelige verden
Ry Kristensen – Nissernes hemmelige verden

Baggrund
Ry Kristensen er uddannet folkeskolelærer og familiefar,

Dette er gentligt Ry Kristensens debut, som oprindeligt udkom i 2014 (Musikforlaget FOG) under titlen ”Nissernes hemmelige verden – den grønne hue”. Genoptrykt af forlaget Lindhardt og Ringhof A/S, Egmont, i oktober 2018 som ”Nissernes hemmelige verden”. Der er tale om et juleeventyr skrevet i 24 kapitler og egner sig derfor særdeles godt som kalender-læsning.

Lix-tallet er 23, hvilket gør bogen velegnet til højtlæsning for børn i anden klasse, det vil sige cirka 8-års alderen, og som selvlæsning fra fjerde klassetrin svarende til cirka 10-års alderen.

Derudover har Ry Kristensen skrevet bøgerne om ”Den blå drage”, Super 4-serien og andre bøger i fantasy-genren.

Resumé
Vi følger hovedpersonen Felix, en 10-årig dreng, som bliver drillet i skolen af en klassekammerat. Hjemmet er præget af en far, som arbejder alt for meget og aldrig har tid til at lege, synes Felix. Han bor sammen med begge sine forældre samt storesøsteren Trine.
Eneste lyspunkt i den på mange måder mørke december, er tanken om og glæden over at få et juletræ.
Ganske uventet bliver far og Mor bliver fyret, da deres arbejdsplads er gået konkurs. Dermed er hele deres opsparing også gået tabt, da den var bundet op i aktier i firmaet. Der er dømt sparejul med plastiktræ i år. Felix er dybt skuffet. Han havde sådan glædet sig til det juletræ!

Sideløbende med udspiller der sig en ganske anden historie.
Eventyret starter, da Felix vågner kl. 3 om natten efter et mareridt. I fodenden af sin seng finder han en hue, som han prøver på hovedet. Straks hører han en syngende lyd og hele kroppen værker. Han lukker øjnene og falder sammen i smerter. Da han smerterne aftager og han atter åbner øjnene, finder han sig selv skrumpet ind til en lillebitte skabning.
I dagene efter eksperimenterer han lidt med huen. Han tager den på, skrumper ind og undersøger sit værelse fra en helt ny vinkel. Han spiller fodbold med nullermænd og finder sprækker og gemmesteder.
En aften finder han en magisk dør, smukt dekoreret med finurlige tegn, mønstre og tegninger af ukendte skabninger. Døren har til gengæld intet dørhåndtag og heller intet nøglehul. Da han nysgerrigt rækker hånden frem og rører ved døren, får han stød. Han mærker en kraftfuld trækken i huen og regner ud, at huen må være nøglen til døren. Han tør dog ikke undersøge det nærmere og kravler i stedet i seng igen.

Der går dog ikke lang tid, før hans nysgerrighed vinder over frygten. Han tager atter huen på og med et lille ”klonk” slår han hovedet mod døren. Mønstre, tegn og billeder begynder at bevæge sig. Døren åbnes på klem og varsomt træder han ind i ukendt territorie. Før han ved af det bliver han fanget i et net. Ærgerlig på sig selv sidder han nu som et insekt i edderkoppens spind og venter på at se, hvilke grumme væsner, der har opsat fælden…..og med hvilket formål.
Udmattet falder han til sidst i søvn.

Da han endelig vågner igen, tror han, at det hele har været endnu en uhyggelig drøm. Men nej. Han er unægtelig fanget. Huen er væk. Han er helt alene i et ukendt land blandt sære små nisser med tal som navne. I sandhed et mærkværdigt sted.
Inden længe han til afhøring hos Ældste Råd i Sandhedscirklen.
Gradvist erfarer Felix, at nisserne er i krig med deres ærkefjender gnomerne, som er ude på at tilintetgøre alle nisser.

Snart får han gode venner blandt nisserne og så tager løjerne for alvor fat.
Kan Felix redde nisserne og deres hemmelige verden, inden det er for sent? Og bliver det mon rigtig jul hos Felix og hans familie?

Vurdering
Selvom jeg tidligere har læst ”Nissernes hemmelige verden – den grønne hue”, så var det skønt at genlæse dette fantastiske juleeventyr. Det var som at møde en kær, gammel ven. Hurtigt genopstod kemien og timerne fløj afsted i godt bogligt selskab.

En page-turner af format, som fanger børn og barnlige sjæle med sin fantasifulde fortællerstil, som emmer af julestemning. Sværhedsgraden er passende som oplæsningsbog for børn på cirka 8 år, men hele familien kan sagtens lytte med. Selv familiens yngste på knap 3 år følger spændt med. Kapitlerne har en passende længde, så de små ikke skal holde koncentrationen alt for læn ge af gangen. Handlingen er spændende og medrivende, hvilket er en udmærket motivationsfaktor for selvlæsere fra cirka 10-års alderen og op. For børn, der knækker læsekoden tidligt, kan den sagtens findes frem og læses med lidt hjælp allerede tidligere klassetrin.

Spænding koblet med juleånd og humor Går hånd i hånd, nissernes eventyrlige verden er velbeskrevet og sproget glider let og ubesværet. Bogen er et must-have i enhver børnefamilie i december.

Find bogen her

Bedømmelse af bog
Anmelder
Heidi Holmetoft Hansen
Dato
2018-11-15
Titel på bog
Ry Kristensen - Nissernes hemmelige verden
Antal stjerner ud af 5
51star1star1star1star1star

Kategori: Sci-fi & fantasy

Kommentarer til dette indlæg

  1. Gitte Witt skriver

    22/10-2020 at 06:23

    hej hvordan bestiller jeg bøger

    Svar
    • Erik Pilgaard Hejlskov skriver

      26/10-2020 at 14:43

      Hej Gitte

      Der er et link til køb af bogen aller nederst i anmeldelsen. Jeg ved ikke om det er det du efterspørger?

      Mvh
      Erik

      Svar
    • Heidi Hansen skriver

      26/10-2020 at 16:29

      Eller hos Ry Kristensen / Forlaget Evig
      😊

      https://www.forlagetevig.dk/shop/nissernes-hemmelige-verden-den-groenne-hue-af-ry-kristensen/

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Saxo
Bog & idé
Gucca
Plusbog
Tales
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

#krimipåhøjtplan anden verdenskrig Aronsen Brændpunkt børn børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk Eventyr Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Noveller Roman Romantik Selvbiografi sex skønlitteratur spænding spændingsbog Teenager Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog Venskab

Genrer

  • Biografier & memoirer (81)
  • Bøger på engelsk (30)
  • Børn & teenagere (203)
  • Computere & internet (11)
  • Digte (33)
  • Div (35)
  • Erhverv & personlig økonomi (3)
  • Erotik (16)
  • Fagbøger (71)
  • Fakta (21)
  • Filosofi (30)
  • Forfatter (9)
  • Håndarbejde (10)
  • Håndbøger (29)
  • Historie (29)
  • Humor (31)
  • Iværksætteri (10)
  • Kogebøger, mad & vin (15)
  • Krimi & spænding (202)
  • Kunst & underholdning (17)
  • Livsstil & hjem (19)
  • Marketing (7)
  • Noveller (14)
  • Opdragelse (7)
  • Politik & aktuelle begivenheder (11)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (20)
  • Rejser & eventyr (12)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (53)
  • Samfund og historie (49)
  • Sci-fi & fantasy (81)
  • Skønlitteratur (294)
  • Sport & udendørsliv (3)
  • Sundhed, sind & krop (46)
  • Tegneserier & grafiske romaner (9)
  • Videnskab & natur (2)

Copyright © · Din Boganmelder