Karsten er forfatter. Han flytter fra København til Håndværkerparken i det sydlige Århus, hvor han håber at finde inspiration til en ny bog. Hans research foregår ved, at han prøver at lære sine naboer og omgivelser at kende, og på kort tid bliver han del af nærmiljøet.
Der er en stille stemning i bogen, som langsomt, men sikkert fører læseren ind i Karstens virkelighed. Næsten uden at opdage det, fik jeg hurtigt et klart billede af Karsten som person, og det miljø, han er flyttet ind i. Det er godt skabt af forfatteren.
Jeg synes, at Karsten med K var hyggelig at læse, men tempoet var en smule for langsomt for mig, lige indtil den allersidste del af bogen, hvor der til gengæld foregik en hel masse på meget kort tid. Historien går fra at være hverdagsagtig til at være alt andet end, og selvom skiftet er troværdigt, kunne jeg godt have tænkt mig, at det var kommet tidligere.
Bogens persongalleri er mangfoldigt, hvilket giver en god dybde, men for mig var flere af personerne en smule for genkendelige og til tider grænsende til det stereotypiske.
Som jeg læser bogen, indeholder den bl.a. et budskab om fælles ansvar og respekt for andre, og dette kommer til udtryk på mange fine måder. Dog har jeg det svært ved en af måderne. En af personerne i historien er en somalisk familiefar, der underkuer sin kone og truer sin søn med genopdragelsesrejse. Lokalsamfundet, i form af fire etniske danskere, beslutter sig for at tage affære og ”tale ham til fornuft.” Jeg finder denne fremstilling af problemstillingen og løsningen meget snæver, dog skal det også siges, at der i scenerne og dialogerne udvises respekt for alle parter.
Karsten med K er lidt en spændingsbog og lidt en hyggebog, og dette koblet med det brede persongalleri gør, at den kan ramme et bredt publikum.
Skriv et svar