• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Skønlitteratur / Per Bang Hansen – Milliardærens drøm

Per Bang Hansen – Milliardærens drøm

Anmeldelse af Susanne Kjær Seidler skrevet 03/12-2019

En ung milliardær på toppen af sin karriere føler, at hans vej til den absolutte top i forretningsverdenen har krævet så hårdt arbejde, at han har lidt alt for mange afsavn i forhold til andre unge mennesker. Nu mærker han ensomheden trænge sig på, og han begynder at lede efter kærligheden.

Per Bang Hansen - Milliardærens drøm
Per Bang Hansen – Milliardærens drøm

Med lidt hjælp fra sin direktionssekretær kommer han i kontakt med den unge, smukke håndboldspiller Sofie. Hun er succesfuld i sin klub i Tyskland og spiller også på det danske landshold. Det slår straks gnister, da milliardæren og håndboldspilleren mødes, og sammen oplever de et kortvarigt, hektisk kærlighedsliv, inden virkeligheden første gang rammer dem.

Begge er præget af de ofre, de hver især har bragt i ungdommen for at nå deres mål, og for at opfylde den varige drøm om kærlighed er der svære valg, de er nødt til at træffe – og samtidig indse, at deres forskelligheder gør, det bliver en lang, sej kamp på vej mod lykken …

Milliardærens drøm er første bind i en trilogi om den store kærlighed og de udfordringer, den kan medføre.

En ensom milliardær

I ”Milliardærens drøm” er hovedkarakteren en ung mand lige omkring de 30 år. Man får aldrig at vide hvad hans navn er. Han er kun beskrevet som ”Han”. Men Han er milliardæren som efterhånden har fået opbygget en milliard-virksomhed. Han er en meget vellidt chef der behandler sine medarbejdere godt. Han har ansat en direktør for virksomheden og nogle gode medarbejdere som han har stor tillid til og har dermed fået frigivet lidt tid til at tage sig lidt af sig selv. Problemet er bare at han føler sig ensom. Han har ingen familie og heller ingen fast kæreste. Han har ingen problemer med at finde kvinder til at udforske sine erotiske lyster sammen med. Men det ender altid bare med at blive ”One-Night-stands” på et eller andet hotelværelse. Der er ingen af kvinderne der interesserer ham efterfølgende. Han er efterhånden ved at være godt frustreret og savner en at komme hjem til.

Hans personlige assistent Maja er lidt som en ”Reserve-mor” for ham og de er meget fortrolige. Hun anbefaler ham at sponsorere håndboldlandsholdet og dermed komme i kontakt med en anden type mennesker, end dem han normalt omgås.

Da han er sponsor, har han fribillet til alle landsholdets kampe og til en kamp i Tyskland er han for første gang til stede på tilskuerpladserne. Her får han øje på Sofie som er en af håndboldspillerne. Sofie spiller normalt for en Tysk klub og han betages straks af hendes skønhed og udstråling.

En smuk kærlighedshistorie

Efter lidt forviklinger falder de pladask for hinanden. Deres kærlighed udvikler sig og inden længe kan han slet ikke forestille sig et liv uden Sofie. Det er en smuk kærlighedshistorie som Han og Sofie må kæmpe lidt for.

Udover sin kærlighed til Sofie får han i tilgift Sofies familie som straks modtager ham med åbne arme. Sofies familie ender med at blive en erstatning for hans egen tabte familie.

Alt er fryd og gammen, men pludselig får historien en dramatisk drejning. Den havde jeg under ingen omstændigheder set komme. Hele historien er en fantastisk smuk kærlighedshistorie som sendte mig tilbage til dengang jeg som helt ung læste kærlighedsnoveller. Altså lige indtil jeg læste historiens klimaks.

Mit normale fokusområde, når det kommer til den genre af bøger jeg helst læser, er indenfor krimi/spændingsbøger. Men ”Millionærens drøm” skrevet af Per Bang Hansen lød så interessant, at jeg måtte stikke næsen ned i lige præcis denne kærlighedshistorie.

Romantisk med stort R

Normalt er jeg ikke til meget ”Sødsuppe-romantik”. Men ”Milliardærens drøm” fangede hurtigt min opmærksomhed med skrivestil og hele historien samlet set. Jeg er virkelig begejstret. Hen imod slutningen fik jeg nærmest en chokeffekt over den drejning som hele historien førte mig ind i. Jeg ser allerede nu frem til hvornår 2. del af denne trilogi udkommer. Den må jeg helt sikkert have fingre i.

Jeg er dybt imponeret over at Per Bang Hansen mestrer at skrive så følsomt, drømmende og romantisk med så dyb indlevelse som i ”Milliardærens drøm”

Mine varmeste anbefalinger skal lyde til dette 1. bind af en trilogi. En pageturner af en kærlighedshistorie.

Find bogen her

Bedømmelse af bog
Anmelder
Susanne Kjær Seidler
Dato
2019-12-03
Titel på bog
Per Bang Hansen - Milliardærens drøm
Antal stjerner ud af 5
51star1star1star1star1star

Kategori: Skønlitteratur Relaterede emner: drama, kærlighed, kærlighedshistorie, milliardærens drøm, Per Bang Hansen, rigdom, Romantik, trilogi

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Saxo
Bog & idé
Gucca
Plusbog
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

#krimipåhøjtplan 2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen Brændpunkt børn børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk erotik Eventyr Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Roman Romantik sex skønlitteratur Sorg spænding spændingsbog Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog Venskab

Genrer

  • Biografier & memoirer (87)
  • Bøger på engelsk (42)
  • Børn & teenagere (278)
  • Computere & internet (14)
  • Digte (35)
  • Div (60)
  • Erhverv & personlig økonomi (4)
  • Erotik (17)
  • Fagbøger (83)
  • Fakta (37)
  • Filosofi (36)
  • Forfatter (9)
  • Håndarbejde (10)
  • Håndbøger (30)
  • Historie (36)
  • Humor (39)
  • Iværksætteri (11)
  • Kogebøger, mad & vin (15)
  • Krimi & spænding (275)
  • Kunst & underholdning (18)
  • Livsstil & hjem (25)
  • Marketing (7)
  • Noveller (17)
  • Opdragelse (8)
  • Politik & aktuelle begivenheder (13)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (27)
  • Rejser & eventyr (14)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (61)
  • Samfund og historie (60)
  • Sci-fi & fantasy (97)
  • Skønlitteratur (337)
  • Sport & udendørsliv (4)
  • Sundhed, sind & krop (57)
  • Tegneserier & grafiske romaner (14)
  • Videnskab & natur (9)

Copyright © · Din Boganmelder