Bogen er selvbiografisk med fortælleren som den kvindelige partner i et overvejende dysfunktionelt parforhold, senere ægteskab.
Partneren beskrives som en psykopatisk, manipulerende og voldelig mand med et alvorligt alkoholproblem. Bogens beskrivelse af manden lader formode, at han desuden er skizofren, paranoid og psykotisk.
Vi får at vide, at han undertiden er meget sympatisk og ved lige præcis, hvad han skal sige for at charmere sit offer. Og at han kan være sjov og underholdende. Det er nærmest en dr. Jekyll og mr. Hide historie; han veksler mellem to stærkt divergerende yderpunkter i sin personlighed.
Resumé
Bogen starter med, at fortælleren møder en spændende mand, som hun forelsker sig i. Den slutter med, at det efter mange forviklinger lykkes hende at få ham ud af sit liv igen. I beskrivelsen af den mellemliggende periode er der stort set ingen progression; forholdet og samlivet er jævnt hen ad vejen håbløst fra start til slut. Fortællingen er triviel i sin forudsigelighed.
Vurdering
Sine steder er handlingen så irrationel, at man begynder at tvivle på forfatterens troværdighed. Hvem er det i virkeligheden, der er bindegal? Er bogen snarere skrevet som en ondskabsfuld hævn på en x-kæreste? Jeg må naturligvis straks understrege, at jeg absolut intet belæg har for at hævde, at det forholder sig sådan; men man tvinges til at overveje muligheden.
Forfatteren procederer ensidigt sin egen sag; som anklageren i en retssag. Vi hører i nogle tilfælde, hvordan modparten beskriver sin opfattelse af situationen, men forfatteren bruger det altid til at understrege sin egen pointe. At man som læser ikke hører modpartens forsvar bevirker, at historien mister det spændingsfelt, som kunne have gjort den til underholdende læsning.
Bogen kan opfattes som en advarsel om, hvad man muligvis kan blive udsat for, når man søger en samlever. Den ville have været mere nyttig, hvis den havde givet praktiske anvisninger på, hvordan man på forhånd genkender en psykopat. Lige i starten får vi at vide, at han er meget sympatisk og ved lige præcis, hvad han skal sige for at charmere sit offer. Men nu er det ikke sådan, at blot fordi en person er interessant og indsmigrende, så er vedkommende nødvendigvis psykopat.
Konklusion
For de fleste må man nok sige, at bogen hverken er særligt nyttig eller særligt underholdende. Den er en formaning om at holde sig fra psykopater; men den giver ingen anvisninger på, hvordan man gør det. Den er mest bare deprimerende.
Skriv et svar