I efteråret 1990 befinder den 26-årige taxachauffør, Marie, sig i sin lejlighed på Nørrebro med et barn, der ikke er hendes eget. Marie er ude af sig selv, ingen tvivl om det. Hun ved det bare ikke endnu. Da politiet banker på døren, tager hun flugten ned ad bagtrapperne. I scener fra Maries barndom og tidlige ungdom, trækkes trådene frem til fortællingens nutid og fremtid.
Anmeldelse:
26-årige Marie sidder i en stue hvor alle ting er væltet rundt. I sofaen ligger et spædbarn. Da politiet banker på døren, skynder Marie sig at stikke af. Det viser sig at, Marie er taxachauffør. Sådan starter historien.
Iblandet små scener fra hendes liv hører man en masse om Maries opvækst hos Mona, hendes mor.
Marie føler at Mona svigtede hende som barn. Faktisk blev Marie misrøgtet og dybt svigtet. Marie er bedste venner med Tobias som hun har kendt siden de var børn. Nu er Tobias blevet familiefar, men Marie bryder sig ikke om at høre om hans familie.
Marie er ved at gå i spåner og bliver indlagt på psykiatrisk hospital.
Samtidig hører vi om hendes opvækst. Det føles det som om Marie altid har haft en tendens til at trække sig ind i sig selv.
Da Marie er 12 år, starter Laura i hendes klasse. De bliver gode venner og Lauras hjem bliver et ”Helle” for Marie hvor hun kan slappe af fra sin mere og mere alkoholiske mor og hendes nedgørelse af Marie. Lauras familie indretter et atelier i kælderen af deres hus, hvor Marie får lov til at male og udtrykke sig kunstnerisk.
Man fornemmer at Marie føler sig lidt fortabt og ensom i sit liv.
Dybt rørende og vedkommende Roman
Bogen har et virkelig Smukt, filosofisk og farverigt sprog. Jeg blev hurtigt fanget ind af fortællestilen. En fortællestil der er noget anderledes end det jeg plejer at læse. På trods af min begejstring for historien, så var det en bog som jeg var nødt til at lægge fra mig ind imellem.
Simpelthen for at få fortællingen til at synke ind, for at give tid til eftertænksomhed og for at forstå dybden i handlingen. Det var bestemt ikke en bog som jeg bare lige ”Cyklede” igennem i løbet af ingen tid.
Men hvor er det dejligt forfriskende med litteratur der giver stof til eftertanke. Den har en anderledes fortællestil og det er fantastisk. Jeg er vild med at ”Smagen af fugl” har så utroligt meget dybde og mange lag.
Det bliver en af den slags bøger som jeg bliver nødt til at tage ned fra hylden med jævne mellemrum så jeg kan fordybe mig i historien endnu engang og opdage endnu et lag i fortællingen.
Da jeg havde læst sidste side i bogen, var jeg fyldt af så mange følelser. Ord som håb, glæde, sorg, smuk, trist, opgivende, glæde, kulde, begær, dyb kærlighed strømmede igennem mit hoved. Jeg har dyb beundring for en debuterende forfatter der kan lægge så mange forskellige følelser ind i en enkelt historie. Jeg håber bestemt at der kommer mere fra Pia Ravn Jensen.
En virkelig skøn og medrivende debut af Pia Ravn Jensen.
Skriv et svar