Man kan liste på strømpefødder, gøre sine hoser grønne, for så går det hele forhåbentlig som fod i hose, og hvis man endvidere læser Hosekræmmeren af Steen Steensen Blicher, bliver man klogere på, hvordan livet på heden var hos dem, der fremstillede hoserne eller strømperne. Den historie blandt mange andre værker af den berømte danske digter giver en del eksistentielle pointer, der er værd at fordybe sig i. Nu kan man også fordybe sig i Blichers fodspor gennem Jylland i form af en guide om de steder, hvor Blicher nok er blevet lidt mat i sokkerne af sine lange vandringer og tankegange angående folk og fæ i de egne, han har besøgt.
Man bevæger sig fra Randlev, der ligger nord for Horsens, til Grenaa, hvilket samlet er en rute på 470 km, og den er igen delt op i 29 konkrete destinationer, hvor man hører om, hvad Blicher lige lavede på det pågældende sted. Hos Blicher går forfatterskab og biografi hånd i hånd, hvorfor liv og værk ikke kan adskilles. Det er litteratur, fiktion og fantasi spundet sammen med oplevelser, realisme og kendsgerninger, og man kommer tæt på herregårde, præstegårde og bondegårde, hvorfra det myldrer ud med herrer, præster og masser af bønder. Man kommer også til hest, til fods og til Himmelbjerget, så man stadig fornemmer, hvordan sokkerne kan blive tyndslidte i det danske landskab.
I Randlev er det ”En middagsdrøm”, der får tankerne sporet ind på fortidens rødder, på Himmelbjerget fornemmer man folkets ånd og folkemødernes åndrighed, mens man på Herningsholm finder et egentlig Blichermuseum. Sindinggård har ikke bare spor af Blicher, men også spor af voldgrave tilbage til 1400-tallet, mens man på Ørre Hede møder et ”Kjeltringliv”, som dog godt kan være fyldt af dans og musik, og så kommer Hosekræmmeren” i Simmelkær, hvor dramaet er på linje med en græsk tragedie. Omkring Kongenshus er der hede nok til alle og i dag også en mindedal, hvor Blicher naturligvis har sin egen sten. Videre kommer man til Hald Hovedgård, som Blicher var en hel del knyttet til, og sådan går det fra lokalitet til lokalitet, fra sted til sted og fra historie til historie, så ingen bliver uberørt tilbage.
Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at anskaffe, læse og rejse efter den gode guide, og når man til Vejlby, så løber det en koldt ned af ryggen, når man hører om præstens ikke særlige kristne handlinger: ”Næste aften kommer – ifølge senere vidneudsagn – Jesper hen til præstegården og tages på fersk gerning i seng med præstens kone. Præsten, Søren Jensen Quist, slår ham ned med en tinkande, og drabet har præstens bror Rasmus Jensen Quist og gårdskarlen Jep Skade som vidner. Liget smides i en grav tæt ved kirkegårdsdiget.” Præster, præstekoner og tinkrus skal man holde sig på afstand af.
Køb ‘Blichers Jylland – En Guide’
Skriv et svar