Ikke helt sjældent opdager man, at man ikke aner sine levende råd og tænker, at nu er gode råd dyre, og så vil man helst råde bod på alt det, man ikke lige fik gjort ordentligt. Man kan selvfølgelig altid holde råd, spørge andre til råds eller tage nogen med på råd, og der er til enhver tid nogen, som man kan rådføre sig med, og som er parat til at rådgive en. Heldigvis behøver man ikke hver gang at gå på rådhuset, til en rådmand eller et rådsmøde, selvom man er meget rådvild. Helt sikkert er det dog, at der er en fin bog, der står klar med sine gode råd, som enhver kan nyde godt af. Det er Fritz Wolder der har oversat bogen, som er af Francesco Guicciardini, og den har netop titlen ”Råd og refleksioner”. Den er som et ekko af landsmanden Nicolo Machiavelli, og det er ikke helt tilfældigt, for de to var gode venner. Desuden var tiden tilsyneladende ligeledes til, at man reflekterede en del over de politiske forhold, der var alt andet en fredelige og ukomplicerede, og det er her, at man genfinder og genkender mange af Machiavellis holdninger.
Dengang i 1500 tallet var der ikke mange, der tænkte i etiske baner, for politik var ensbetydende med magtkamp, og derfor var det væsentligt at kende sine venner: ”Intet er mere værdifuldt end venner. Forsøm derfor aldrig nogen lejlighed til at skaffe dig dem. Man møder mennesker overalt, og venner gavner og uvenner skader på tidspunkter og steder, hvor du aldrig ville have forventet det.” (14). Refleksionerne er den slags korte notater, der er at betragte som gode råd og ikke mindst som advarsler, så bogen bliver en form for overlevelsesmanual, der er ret så nødvendig i den brutale og foranderlige tid, som bogen er skrevet i. Man konfronteres til stadighed med fælder og konflikter og traditionerne er under opløsning i den historiske epoke.
Et begivenhedsrigt liv
Guicciardini øser af en viden og erfaring, som tydeligvis er baseret på et begivenhedsrigt liv, og det er skarpsindige og kloge sentenser, der kan drages nytte af i det praktiske liv, og de har bestemt ikke, beklageligvis kunne man anføre, mistet deres aktualitet. Denne her er lidt finurlig: ”Hvis du vil vinde menneskenes velvilje, så vær opmærksom på, at du aldrig udtrykkeligt må afvise en anmodning om hjælp, men skal svare på den i generelle vendinger. For undertiden sker det, at den, som beder dig, ikke senere behøver din hjælp, eller der indtræffer forhindringer, der retfærdiggør din undskyldning. Desuden er mange mennesker enfoldige og lader sig let vildlede af ord. Du kan derfor ofte stille en person tilfreds med et venligt svar uden at gøre dét, du ikke vil eller kan gøre. Men havde du afvist ham fra første færd, ville han under alle omstændigheder bær nag til dig.” (36). Hvor man kender sådan et svar, der lyder nogenlunde som ”det vender vi tilbage til”, ”det må vi lige drøfte nærmere” eller ”jeg kigger på det”. Imidlertid lyder det vældig klogt, at man undgår at være afvisende, selvom vi er nogle, der gerne vil have et klart svar.
Ellers kender man mange af rådene fra Machiavellis ”Fyrsten”, som er en politisk lærebog, og der også bliver henvist til den en del gange i bogen. Begge forfattere slog deres folder i det alt andet end rolige Firenze, der blev styret af Medici’ erne, som man klogest burde holde sig på god fod med. Klogt er det også, når Guicciardini i en af sine refleksioner fortæller, at han engang har givet pave Clemens, der havde det med at blive forskrækket over den mindste fare, det råd, at han skulle huske sig selv på, at i de mange andre lignende situationer, hvor han også var blevet forskrækket, var der ikke sket noget. Det råd handlede om, at man ikke skulle kunne frygte situationer, men man skulle bare ikke gøre det uafbrudt. Desuden kommer der det gode råd, at man ikke kaster sig hovedkulds over at løse opgaver, som har bedre ved at blive modnet lidt. Det ville vi nok med et kendt ordsprog sige: ”Hastværk er lastværk”, og Guicciardini tilføjer, at hvis man løser opgaverne på det rette tidspunkt, så løses de let og gnidningsfrit, men hvis man handler overilet, så kan man risikere, at det hele mislykkes. Der bliver også slået fast, at man må være taknemmelig, hvis man får en gunstig mulighed mere end en gang, fordi man kan risikere at misbruge en første chance, men man skal dog selv være opmærksom på de muligheder og chancer, som livet måtte byde en, og man skal aldrig føle sig sikker på noget, der ligger helt ude i fremtiden.
Alt i alt er det kloge og gode råd, som man kan læse sig til i den omkring 500 år gamle bog, og man kan på den ene side glæde sig over, at de gamle refleksioner fortsat er holdbare, mens man på den anden side kan begræde, at intet tilsyneladende har det med at ændre sig. Slet ikke når det gælder politik, magtforhold og etik eller mangel på sidstnævnte.
Skriv et svar