Rikke May Kristthorsson har skrevet en rigtig god bog om den danske forfatter, filosof og teolog Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen udkom i 2013, året for Kierkegaards 200 års fødselsdag. Bogen er en ret udførlig biografi af Kierkegaards liv, der ganske fint runder nogle af de centrale citater og ideer fra forfatterskabet. Hvert kapitel har til overskriften knyttet en af de centrale citater af Kierkegaard. Forordet “Hvem Søren var Kierkegaard?” har tilknyttet citatet: “Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee?” Jeg anbefaler bogen til børn fra 12 år og opefter.
Læsevenlig og i et let forståeligt sprog
Bogen forløber kronologisk over Kierkegaards liv. En af styrkerne ved bogen er, at den er skrevet i et let forståeligt sprog og på en let forståelig måde. Som læser føler man, at man forstår Kierkegaard, og hvorfor han handler, som han gør f.eks. i forbindelse med Corsar striden, hvor bladet Corsarens satiriske artikel gør nar ad og angriber Kierkegaards adfærd over for hans elskede Regine: “Det ramte som en hammer. Kierkegaard blev helt ude af sig selv af raseri. At kalde hans elskede Regine for et eksperiment var nok noget af det værste, man kunne beskylde ham for. Hans kærlighed til hende var næsten hellig, men bruddet med hende havde været både frygteligt og nødvendigt for ham. Intet havde slidt mere på ham end det.”
En fordel ved en biografi om netop Kierkegaard er, at han har skrevet en ret udførlig dagbog, får man indtrykket af. Kristthorssen har derfor forholdsvis nemt og præcist kunne beskrive Kierkegaards sindstilstand. Der er mange eksempler, hvor vi kommer ind i hovedet på Kierkegaard, f.eks. “Han havde det, som om hans hoved var ved at sprænges. Kærligheden, sorgen over at have mistet, fortvivlelsen, længslen, savnet, vreden, jalousien og alle de andre stærke følelser, der rasede i ham, var gået i krig med hinanden.” Dette gør, at læseren kommer ret tæt på Kierkegaard.
Centrale emner i værker gennemgås
Bogen gennemgår mange af Kierkegaards værker, og giver os en god forståelse f.eks. af stadierne i Kierkegaards forfatterskab. Kierkegaard taler især om 3 stadier eller livsanskuelser i livet: æstetikeren (livsnyderen), etikeren (pligtmennesket) og den religiøse. Kristthorsson beskriver første del af værket Enten-Eller om det æstetiske stadie sådan: “Den første del ‘Enten’, indeholder forskellige tekster. De har det til fælles, at de handler om det, der sker for mennesket, når det kun tænker på at nyde livet og have det sjovt og rart. Et menneske, der ikke tænker så meget over, hvorfor man lever og i det hele taget gør, som man gør.”
Kristthorsson beskriver anden del ‘Eller’ om det etiske stadium således: “Det var præcis, hvad anden del af værket, ‘Eller’ handlede om. At man måtte tage en beslutning om, at man ville noget andet end æstetikerens tomme liv. At man måtte vælge en anden vej. […] Brevene handlede selvfølgelig om det vigtige ved at vælge. Ikke om man skal bruge sin eftermiddag på det ene eller det andet, men virkelig vælge, hvad man vil med sit liv. På den måde tager man ansvar for sig selv i stedet for bare at gøre det samme som alle andre. For det, alle andre gør, er ikke nødvendigvis det rigtige for én selv, mente Kierkegaard. Og hvis man ikke valgte, hvad man ville her i livet – enten-eller – ville man miste sig selv.”
Opgøret med kirken
Et af bogens sidste kapitler handler om Kierkegaards ret voldsomme opgør med kirken især via avisartiklerne, som han kaldte ‘Øieblikket’. Kristthorsson skriver om opgøret med kirken: “Kirken blev beskyldt for at snyde folk ved at bilde dem ind, at det var kristendommen, de hørte om, når de kom i kirken. Og for at være falsk, lyve, begå forbrydelser mod kristendommen og for at have gjort folk til ‘søndagskristne’ – sådan nogen, der kun tror på Gud, mens de er i kirke. Som man råbte stop efter en tyv, burde man råbe det samme efter præsterne. For de stjal den sande tro fra folk.”
“Eksistentialismens far” og vigtigheden af at være sig selv
Bogen runder i næstsidste kapitel Kierkegaards begravelse, og beskriver det folkemylder, der kom til den. Kierkegaard ville aldrig bliver glemt. I sidste kapitel “Kierkegaard – Dengang og i dag” står der lidt om, at mange har kaldt ham “eksistentialismens far”. Kristthorsson skriver følgende om eksistentialismen: “Betegnelsen eksistentialisme kommer af ‘at eksistere’. Eksistentialisterne mener, at mennesket skaber sin egen eksistens, altså sit eget liv og meningen med det, ved at vælge, hvad man vil med sit liv. Man må selv tage ansvaret for at træffe de rigtige valg. For kun derigennem kan man finde en mening med livet.”
Til sidste kapitel er knyttet følgende Kierkegaard citat: “Det store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det.”
Relevans i dag set fra anmelders synspunkt
Kierkegaards værker er i vor tid højst aktuelle. I vores tid er Kierkegaards stadier drønvigtige med det mylder at kulturelle, politiske, teknologiske, økonomiske påvirkninger m.v., som f.eks. valg af uddannelse, hvor der findes et hav. Desuden findes et hav af forskellige medier – ikke mindst sociale medier som Facebook, Twitter m.v., endvidere er mange forholdsvis økonomisk velstillede, hvilket giver os tid til at reflektere over livet. Vi lever virkelig i “valgets” tidsalder i og med, at det aldrig har været vigtigere at vælge.
Mange af disse påvirkninger fra omverdenen og overgangen fra slægtssamfund til moderne samfund har gjort Kierkegaard endnu mere relevant i dag, fordi det er uhyre vanskeligt at leve sit liv, som under slægtssamfundet i dag, fordi valgene var færre og mere fastlagte på forhånd i slægtssamfundet. Desuden var meningen med livet i højere grad givet på forhånd. Så det er vigtigt at børn på et tidspunkt lære at vælge for dem selv og for deres eget liv i dag. Bogen egner sig som sagt til børn fra 12 år og opefter.
Skriv et svar