Humoristisk klima-krimi for børn og unge udkommer 24. marts 2021.
Baggrund:
Ry Kristensen er uddannet folkeskolelærer, familiefar og børnebogsforfatter med hang til fantasy og spænding.
Ry Kristensens debut udkom i 2014 (Musikforlaget FOG) under titlen ”Nissernes hemmelige verden – den grønne hue”. Kalenderhistorien blev siden genoptrykt af forlaget Lindhardt og Ringhof A/S, Egmont, i oktober 2018 som ”Nissernes hemmelige verden”.
Derudover har Ry Kristensen skrevet bogserierne “Super 4” og ”Den blå drage”, samt flere fantasybøger for børn og unge, fx “Drageland” og første bind i serien “Dragesten”.
Resumé:
Læseren kastes direkte ud i de spændende begivenheder, da vores to hovedpersoner (klima”tossen” Jonas og gamernørden Anton) er midt i deres “befri-de-undertrykte-fisk-fra-deres-onde-hersker-mission”.
Første del af missionen indebærer at befri de 50 små ørreder fra Madsens Dambrug og slæbte dem med sig i den medbragte spand hele vejen ned til åen.
Jonas siger selv, at der ikke længere er nogen fisk i åen pga alle de sprøjtemidler, som landbruget bruger. Dertil kommer alle de giftstoffer, som fabrikkerne udskiller, plus en god mængde syreregn og mikroplast. Anton forstår ikke helt, hvordan de kan redde ørredynglet ved at dumpe dem ned i en forgiftet sø, men Jonas påpeger, at søen nok ikke er forgiftet længere. Der er trods alt kommet stramme restriktioner i nyere tid. Hele hans plan går ud på at undersøge, om stramningerne har båret frugt og genoprettet et sundt, naturligt vandløb. Hvis dét er tilfældet …. og hvis fiskene kan trives i åen ….. så har de to drenge jo faktisk været med til at genskabe det naturlige dyreliv i vandløbet.
Drengene sætter fiskene fri i åen, mens Jonas holder enetale om deres gloværdige forsøg på at hjælpe naturen lidt på vej. Hvor fantastisk vil det ikke være at se ørrederne trives, vokse sig store og yngledygtige, følge dem generation efter generation …. og vide, at netop DE har været en medhjælpende faktor til det genopståede liv!
Hans talestrøm stopper brat, da den første fisk vender bugen i vejret. I takt med at flere og flere fisk dukker døde op i vandoverfladen, vover Jonas sig ud på en væltet træstamme, så han med nettet kan samle de døde fisk op og undersøge sagen nærmere. Netop da Jonas får den første fisk i nettet, glider han og falder i vandet med et gevaldigt plask og forsvinder under vandoverfladen.
En lille uges tid senere modtager Anton det triste besked, at Jonas er indlagt i respirator.
Få dage senere kan Anton besøge sin ven, som er ude af respiratoren igen og top-klar til at dele sine dystre formodninger.
Jonas har overværet et yderst besynderligt møde mellem to engelsktalende herrer i sorte habitter og hans læge, hvor der blev udvekslet en mappe. Senere havde lægen fortalt Jonas og hans mor, at indlæggelsen skyldes en slem omgang madforgiftning forårsaget af noget kød. Det er der som sådan ikke noget mærkeligt ved, bortset fra, at Jonas er vegetar og slet ikke spiser kød. Ergo lyver lægen. Men hvorfor?
De to drenge beslutter sig for, at de ikke vil involvere deres forældre. De voksne vil alligevel slå det hen og sige, at de ser alt for mange åndssvage film. Altså må de løse sagen selv.
Vel hjemme går computernørden straks i gang: bevæbnet med sin mors betalingskort og sin pc, søger Anton efter metoder til måling af vandværdier og køber et lille kemisæt til levering dagen efter.
Anton tager tilbage til åstedet for Jonas´ uheldige styrt for at undersøge stedet nærmere. Med sig har han det lille kemisæt, sin telefon og nogle små prøveflasker.
Pludselig finder han et kloakdæksel, som ellers er godt skjult under græs og jord. Med møje og besvær vrister han dækslet af og bemærket noget ulækkert flydende stads, som lugtede fælt af mormorprutter, der langsomt drypper ud af bunden af røret. Han ser også nogle skorstensrester fra Forbrændingsanlægget.
Det lykkes Anton at tage billeder og samle prøver af vand og slam.
Nu skal drengene for alvor i gang med at lege klimadetektiver. Mens Jonas er lænket til sygesengen, må Anton indsamle beviser. Beviser, som snart driver drengene på en vild flugt.
En svimlende sag om dioxin, CO2-kvoter, drivhuseffekt og svindel på internationalt plan optrevles langsomt, mens vores to 12-årige helte forfølges af habit-banditterne, som truer med at dræbe dem. Når de at aflevere beviserne til Greenpeace, før de barske herrer indhenter dem?
Vurdering:
Når Ry Kristensen tager alvorlige emner som forurening, klima og miljø under kærlig behandling, så krydrer han rundhåndet med lige dele humor og hæsblæsende aktion.
Det gør selvsagt emnet lettere at fordøje for børn og unge, men mon ikke også det voksne publikum kan more sig over ordspillene.
Moralen skinner smukt igennem forureningens giftig-grønne tåger: i kampen mod forurening kan alle gøre en forskel, ingen er for ung eller for nørdet til at kæmpe for et bedre klima.
Sproget er som altid fængende og legende let. Malende beskrivelser og helt nye sproglige udtryk byder op til latteranfald. Læseren drages hurtigt ind i historien og den ene side tager den næste. Før man ved af det, er eftermiddagen gledet hen i godt selskab og man er nået til vejs ende i endnu et spændende Ry-eventyr.
Bogen egner sig fortrinligt som oplæg til debat i folkeskolen, enten som højtlæsning på de yngre klassetrin, eller som selvstændig læsning for mellemtrinet og op. Den kan naturligvis også læses derhjemme, hvor forældre og børn sammen kan tale om emnet efterfølgende.
Eneste lille ulempe er, at ungerne vil have mere: Små 90-sider i selskab med Ry Kristensens unikke skrivestil, er simpelthen ikke nok!
Skriv et svar